Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHANNES C. H. 11, STEENSTRUP.
eller af Brockhaus’s konversationslexica, vil man se, at Jean Le Houx
er disse lige så übekendt, som det er urigtigt eller mangelfuldt, hvad
de sige om Olivier Basselin. Scherrs litteraturhistorie, der er blevet
oversat på dansk for 6 år siden, er lige så ukendt hermed, og her står
endog den urigtige angivelse, som man ofte moder, at Basselin levede i
det 14:de århundrede. 1 vor nordiske litteratur kunde nævnes tiere nye
almindelige verdenshistorier og litteraturhistorier, hvor den gamle tradi
tion endnu holder sig, og jeg har i det hele ikke set det rette forhold
fremstillet herhjemme. Men når således æmnets nyhed kan forsvare, at
jeg fremdrager det, så tror jeg også, at selve vaudevirernes ejendomme
lige værd kan göre krav på opmærksomhed for dem.
Det gælder måske mere om bacchisk poesi end om al anden, at den
overalt hvor den viser sis; hos Anakreon, Bellraan, liahbek og hans
O 77 O
samtidige osv. gentager sig og dog altid ved digterens genialitet véd
at ændre sin form, så at man synes have noget nyt for sig. Der er i
disse vaudeviller grumme mange vendinger for den sætning »lader os
alle drikke», som ere fremkomne tidligere og senere. Xår Bellman lov
synger gubben Noah og hans vinplantning, hedder det her:
Que Noé fut un patriarche digne!
Car ce fut luy qui nous planta la vigne etc.
Xår vi synge: »min doktor er en ærlig mand», så dvæler også Jean
Le Houx ved lægens udsagn om vinen (Ostes moy ce medecin qui veult
que de Feau je boyve). Uagtet mange beröringspunkter med de klas
siske drikkeviser, med Horats, Anakreon og Anthologien er det sikkert,
at Le Houx er vidt forskjellig fra dem. Sammenlignet til ex. med
Anakreon er hans område for det förste langt mere indskrænket, efter
som denne digter jo som bekendt ikke blot er vinens, men rosernes og
kærlighedens sanger, hvorimod Le Houx udelukkende synger om vinen.
Men modsætningen mellem disse to digtere kan også betegnes således,
at Anakreon er den adelige, den forfinede og noget blödagtige lyriker,
medens Le Houx er den jævne, men også fuldkomment ufordærvede
borgerlige sanger. Vi möde den samme afstand fra det kunstfuldendte,
ofte tilspidsede på den ene side, og så det naturlige, kunstlöse og dog
skönne på den anden, når man sammenligner de franske digte med de
såkaldte Anakreontica, der ere Here århundreder yngre end Anakreon.
Gasté, Chansons normandes du XV:e siécle. 1866. Gasté, Etude oritique et
historique sur Jean Le Houx et le Vau-de-Vire a la fin du XVI:e siede. 1874.
Les Vaux de Vire de Jean Le Houx. Publiés pour la premiere fois sur le manu
sexit autographe du po’éte par A. Gasté. 1875.
566
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
