Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REJSEMINDER ERA VAUDEVILLENS HJEM.
Man vil fremdeles ved en sammenligning med Bellraan linde, at Le
Houx har en hel anden naturbund end den svenske digter. Lad være,
at man har lagt for stor vægt på de Bellmanske sange, der vise os ve
modstrækket over panden, som Tegner omtaler, eller at digteren har
klædt sorgen i rosenrødt; det lader sig ikke nægte, at der er sange hos
D D 35 O
ham og ikke få, som robe en melankoli af den mörkeste art og at en
stundom rystende og grufuld stemning kan fare hen over de leende
billeder, som han udkaster. Sligt mærker man aldrig hos Le Iloux, der
ikke tillader, at den melankoli, hvoraf han lider, kommer til orde i hans
vers. Vel taler han ofte om verdens siethed, vel klager han over sin
hustrus skænderi, men man föler, at han snarere udtaler dette for
som digter at have lejlighed til at udgyde sig således end fordi han som
menneske egentlig lider under disse bitre fölelser. Humoren, som Helst
vil le og græde samtidigt, kommer derfor mindre frem i hans digte, og
det smil, som roligt spiller om hans læber, rober intet om at han bærer
på en uudslettelig sorg, der vil overmande ham; det frembærer snarere
hans önske om at han altid må have et glad selskab om sig, thi således
trives han bedst. Men det må huskes fremdeles, at hans digte aldrig
indeholde sådanne dramatiske scener som Bellmans sange og heller ikke
fremföre noget sådant galleri af figurer som disse som da også Bell
o & o
man er en så enestående fremtoning i verdenslitteraturen, at al sammen
ligning med ham kun kan blive stykkevis.
Sammenligner man hans sange med vore drikkeviser især fra forrige
århundredes slutning, vil man lægge mærke til, hvor langt jævnere og
naturligere vor franske advokat går til værks. Når disse skikkelige
klubgæster i deres pæne bredkravede kjoler og med piskebånd og kalve
kryds synge, at de ville dö på en kippe og have bouteiller til at ringe
dem til graven, eller lignende, så ere de komne et godt stykke ind på
det unaturlige, og den franske digter vilde ikke fölge dem, medens han
vel tör tillade sig at sige, at man skal plante æbletræer ved siden af kirke
gården for at huske på, at de som ligge begravne dér, også holdt al
mosten, hvorved han i övrigt kun lægger noget symbolsk ind i et i
Normandie almindeligt forhold.
Det må imidlertid stå fast, at Le Houx har et langt mere begræn
set omfang end andre bacchiske sangere, og han synger til ex. aldrig om
kærlighed og kvinder. Der er et digt, som på en vis måde begynder
som Fredmans Epistel: »vår Ulla låg i sangen och sof», men som snart
tager en helt anden retning. Le Houx beskriver, hvorledes han en dag
c: o ’ r’
567
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
