Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHANNES C. H. R. STEENSTRUP.
så den dejlige Magdalene i en let dragt ligge sovende under en herlig
sykomore ved en klar kilde; han kan ikke modstå fristelsen til at kær
tegne hende, men da han kysser hende, vaagner hun og viser ham bort;
hun vil intet have at göre med en drukkenbolt. Man må nu ikke tro,
at denne afvisning har den virkning på ham, at han bliver fortvivlet;
han föler sig kun i allerhøjeste grad fornærmet på vinens vegne. Han
gör hende opmærksom på, at vin er en herlig drik, der bringer menne
skene sundhed, og han forsikrer hende höit og dyrt, at han meget hellere
vil leve på et værtshus end i denne have. Le Houx udtaler i en anden
sang, at om han skulde göre cour, vilde han ikke vide at sige eller synge
andet end en vaudeville, hvad man dog ikke ret vel kunde byde en
ung pige. Han vil derfor ikke bryde sig om kvinderne, som desuden
slet ikke ere som i gamle dage, og han tilsiger sin gamle elskede, druen,
på ny under höje lofter at være den trofast til sin dödedag.
Men hvad der på den ene side er hans begrænsning, er på den an
den side hans styrke, og der lindes måske ingen forfatter, der i den grad
har besunget vinen som den umiddelbare genstand for sin kærlighed som
Le Houx. Han elsker den ikke for de smukke lignelsers og verses skyld,
som lade sig göre om den; han benytter den ikke som middel til at
drukne en uhyre tungsindighed; det er hans natur medgivet, at han må
elske den, og derfor erklærer han den sin kærlighed i begejstrede vers,
han omfavner den og kysser den (puisque je t’ayme tant, il faut que je
te baise; il faut, vin amoureux, que me baises aussi). Erik Bögh har
for nylig i en undersøgelse om drikkeviserne fra klubtiden henfört disse
med hensyn til motiveringen til fire hovedformer, i det digteren enten
gör opmærksom på, at al verden har drukket og at vi derfor bör drikke,
eller at verden er en jammerdal, hvorfor vi bör drikke, indtil vi glemme
den, eller at verden er herlig, hvorfor dens skål bör drikkes i det uende
lige, eller at verden ikke kommer os ved: ergo bibamus. Der findes
vist vers i Le Houx’s samling, som kunne henföres til disse former, men
de fleste ville slet ikke kunne anbringes derunder, fordi han ikke hoved
sagelig synger om hvorfor han drikker, men kun at han drikker og at
ha-n elsher at drikke. Motiveringen spiller med andre ord en langt
mindre fremtrædende rolle, og hvad vilde man også sige om en elsker,
som motiverede sin kærlighed? Han viser vel ofte, hvorledes alt önsker
at drikke og trænger til fugtighed, men dette fremtræder dog langt
mere som billede og lignelse for ham end det er motiv, og snart vender
han tillbage til den umiddelbare lovprisning af den herlige vin, sön af
568
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
