Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisli tidslirift. 1882. 40
REJSEMINDER ERA VAUDEVILLENS HJEM.
fru drue, der under sit vexlende levnetslöb opsöger os og gör os glade
og talende, forjager ondt humör og viser os, om gæsterne ere velvillige
eller hadske.
Denne hans elskov til vinen belyses nu yderligere på en mere ironisk
måde ved et glödende had, en uovervindelig foragt lige over for vandet
og törsten. Dette er temaer, til hvilke han idelig vender tilbage. Han
har aflagt löfte om, at han vil fejre triumf lige som Cæsar, når han har
besejret törsten ; han vil da age på en tönde, og på hans ene side skal
den lænkebundne törst gå, på den anden glas, flasker og pæglemål, me
dens venner skulle gå foran fire og fire syngende muntre vande
virer. En anden gang er han på jagt, og vildtet, som han jager, er
törsten, men vel at mærke ikke for at få fat på den, men for at for
jage den;
Mon gibier est la soif, qui faict chez moy son giste;
Non, pour Favoir, je chasse; ains veux qu’elle me quicte.
Pren, pren!
Boy, boy!
Happe, happe!
Pren, pren!
Garde bien
Qu’il n’echappe!
og i omkvædet synes man höre både jægeres tilråb og hundenes
glam. Til en anden tid er han i åbenbar krig med törsten, og verset
får et fuldkomment martialsk tilsnit. Hans udtryk om vandet ere i den
höjeste grad injurierende og vidne om en ret storartet opfindsomhed.
Han husker, hvorledes syndfloden oversvømmede verden; han véd af
erfaring, at vandet kan odelægge de stærkeste pæle, hvor meget snarere
vil det da ikke kunne skade menneskene! Han spörger, om den drik
vel kan være bedst, som man byder hans hest i stalden, og han mener,
at vandets rette brug er til at blöde törfisk i og at koge i kjedlen.
Som det vil ses, lægger han især vægt på at tegne et billede, ikke
at motivere, og hans billeder ere simpelt hen hentede fra den naturlige,
fysiske verden og ikke fra studier over verdens og menneskenes godhed
og siethed. Da kålen i hans have går ud af törke, gruer han ved tan
ken om, hvad der kunde hænde ham under en lignende mangel på fug
tighed. Han har set, hvorledes silden dör, så såre den er kommet op af
vandet, og derved mindes han om, at der er gået én time, siden han
sidst drak. Han spörger, om han vel kan have ret til at torlægge mun
den, spisevarernes overförselssted ! At vinen skader os, indrømmer han,
569
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
