Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JDAAE, norske bygdesagn.
mende med Daae’s beretning l, derimod viser sagnet om krucifiksets
opdagelse (bos Daae efter J. L. Wolfs Norrigia illustrata p. 178 f.)
enkelte afvigende træk: »En blind fisker fik på Korsfjorden om ved
Bergen eller i Byfylke meldes ei noget tungt på sit snöre, som han
ikke kunde begribe hvad var, og som |han ikke kunde få i båden.
Under hans forgjæves arbeide brast sveden ham af panden, og ved at
borttörre denne med den hånd, hvormed han kort tilforn havde berört
sin fangst, fik han pludselig synet igjen, og da så han, at han på kro
gen havde et særdeles skjönt billede af den korsfæstede. I sin tak
nemmelige glæde lovede han at skjænke billedet til sin sognekirke;
men det var et löfte, han ikke kunde holde, thi billedet var tungt som
bly og vilde ikke i båden. Derefter lovede han det til forskjellige
andre kirker, men med samme virkning, indtil han nævnte Röldals kirke,
da billedet sågodtsom af sig selv sprang ind». Efter en meddelelse
til anmelderen fra Hardanger havde den afskedigede skolelærer, der
forestod den sidste nattegudstj enste for de valfartende, som han selv
fortalte, mange gange forhen været tilstede i kirken om jonsok
natten og »læst og bedt» for de syge, som sögte lægedom af »Röldals
krossen». På spörgsmålet, om disse virkelig havde fåt sin helse igjen,
svarede han, at derom kunde han ikke give fuld besked. »Men min
bedstefar var engang vidne til en mærkelig helbredelse. Det var en
mand, som havde en krympen fod, så han måtte bruge træben; ham
bad, sang og læste de over en jonsoknat i kirken. Da de havde smurt
foden med sved fra krossen, hörte de et smeld i benet, og med det
samme blev det strakt og ret, som det havde været för. Manden lagde
træbenet igjen og kjendte siden aldrig noget til sygdommen. I min
tid kom der engang nogle ostlændinger og sögte lægedom. De gav
5 daler straks, og blev den syge frisk igjen, skulde de give mere;
siden kom der 30 daler sendende fra dem. Også nogle kjærringer fra
Akrefjorden velsignede Röldals-krossen, fordi den havde helbredet
dem». En skildring af bygden og valfarterne findes i Bien for 1833
(IV, 67 ff.).
Til Hegglands kirke i Fyresdal, en såkaldet »be’ekjorkje», hvor
mangen kröbling efter sagnet har fåt sin helbred igjen (cfr. Bygde
sagu p. 17), knytter sig en vidt udbredt fortælling, der henlægges til
flere kirker både her i norden og i udlandet; man se Asbjörnsen, N.
Huldreeventyr, (3) p. 79; L. Daae, H. J. Willes Optegnelser om Telemar
ken p. 21 (S. A); Dybeck Runa 1843, 111 p. 19; F. Hammerich i
Barfods Brage og Idun, IT p. 565; J. P. Möller, Folkesagn fra Born
holm, p. 17; v. Dobeneck, Des deutschen Mittelalters Volksglauhen, II
p. 99 (efter Widmanns Höfer Avronik); Panzer, Beitrag zur d. Mytho-
1 Et moment berettes lidt fyldigere ; Under den sidste indgangssalme »tages
billedet, der bar sin plads over kordören med ansigtet mod alteret, ned af væggen
og sættes under bukninger og knæbojninger opreist indenfor alterfoden med ryggen
mod alteret».
588
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
