- Project Runeberg -  Norge. Uddrag af ældre og nyere Forfatteres Skrifter /
491

(1880) [MARC] Author: Fredrik Bætzmann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnerne. II. (N. V. Stockfleth. 1860)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

thi dette Telt var lidet og laset og bar Spor af Mangel og Fattigdom.
Ikkun de mange Hunde og Mangfoldigheden af Ren vidnede om
den rige og mægtige Finnemagnat. Han selv sad i Teltet,
tilligemed to voxne Sønner, to Døtre og 10-12 Hunde. Konen med
de øvrige Børn og Tjenerne vare fraværende i et andet Telt.

Lørdag Morgen kom Per Banners Kone, de tvende Sønner og
tvende Tjenere, og med dem en 3500 Ren. «Det er et uvant og
skjønt Syn» — siger Leopold von Buch i sin «Rejse durch
Norwegen und Schweden» — «naar Hjorden forsamles om Teltet.
Paa alle Høje i lang Afstand bliver alt pludselig Liv og Bevægelse;
de geskjæftige Hunde lade sig overalt høre og bringe Dyrene
nærmere og nærmere; Renerne springe og løbe, standse og springe
paany i ubeskrivelig Afvexling og Mangfoldighed i Bevægelser.
Naar det ædende Dyr, skræmt af Hundene, løfter Hovedet med de
store, stolte Horn højt i Vejret, hvor skjønt, hvor herligt! Og naar
Dyret nu løber hen overjorden, hvor svævende og let! Man hører
aldrig Foden paa Jorden, kuns den evige Knistren, ligesom
elektriske Funker, en besynderlig og vidt hørbar Lyd af saa mange
forsamlede Dyr. Naar Hjorden endelig har lejret sig om Teltet,
3—400, tror man at se en hel Lejr og i Midten den det hele styrende
og beskyttende Aand. Naar da Dyrene staa og hvile sig, eller
fortrolige løbe imellem hverandre og prøve Hornene mod hverandre,
eller flokke sig om en Mosplet; naar da Pigerne med deres
Træskaaler ile fra Dyr til Dyr, og Broderen eller Tjeneren med sin
Slynge fanger det af hende udpegede Dyr og drager det til hende;
naar dette stræber imod, og Pigen gotter sig over hans Møje eller
endog forsætlig igjen slipper Dyret, for at Broderen skal fange det
til hende endnu en Gang; naar den gamle Fader og Moder, som
med rolig Stadighed have trukket sine Ren til sig og allerede have
fyldt flere Skaaler med Melk, skjænde over Børnenes Kaadhed —
hvo skulde da ikke tænke paa Laban, paa Lea, paa Rakel og
Jakob!»

Man tænke sig nu det næsten tidobbelte Antal Dyr. Hvilken
Bevægelse, hvilket Liv fjern og nær! Eftersom Renerne, drevne
frem af Hyrderne og Hundene, nærme sig, sees tydeligere og
tydeligere det af Buch omtalte indre, bevægede Liv, forskjelligt fra det
heles fremadskridende Bevægelse, som er jevn og ensformig. Flere
hundrede sees paa en Gang at sætte afsted i Gallop, for strax igjen
at standses. Nogle løfte deres hornede Hoveder og se sig om,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:32:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge80/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free