- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / X. Lister og Mandals Amt. Anden del (1903) /
648

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

li 5 2

LISTER OG MANDALS AMT.

Skogen er dog i Tonstad villig til at komme igjen, men
høiere op og i sidedalene vil det helst blive birk, idet birken
trænger ind paa furumark.

Fjeldene er for det meste skogbare. I den nedre del af
Siredalen, navnlig paa den vestre side, er der lidt furuskog, og
lidt furuskog er der ogsaa i Ausdalen. Til brændsel benyttes
birkeskogen.

Forovrigt vokser i herredet, foruden furu og birk, or, asp,
ask, alm, rogn, heg, asal. Eken vokser ikke opigjennem dalen
uden som krat, men vel ved Tonstad og Siredalsvatn.

Eken synes saaledes at forsvinde omkring Tonstad ved
Sire-dalsvatns ovre ende, og skjont dal bunden kun stiger langsomt,
gaar den ikke nu længer op uden som krat. Der findes i myrerne
ekerodder helt oppe ved Lunde efter træer, som er storre end
de, som nu vokser her.

Gran forekommer kun plantet, men der er ingen storre
plantninger.

Ved Suleskar, 651 m. o. h., er birke, som nogenlunde kan
fortjene navn af træer. Lidt furuskog maa, efter Keilhau, efter
gjenstaaende stubber at domme, ogsaa have vokset der i dalen
for ikke meget længe siden; nu er denne herlighed ganske forbi.

Nedenfor den lille gaard Kvæven moder de förste furutræer,
men endnu vokser her salix herbacea lige nede i dalbunden, tæt
ved byg- og havreagre.

Der sælges næsten intet af storre salgslast eller smaatommer.

Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstommer var kr. 30.40;
den almindelige dimension er 18 fod 9 ä 10 toms top.

Der maa kjobes lidt brændeved. Middelprisen i 1900 pr.
meterfavn brændeved var: 10 kr. for birk, 8 kr. for or, 7 kr.
for furu.

Der sælges tøndestav.

Al herredets skog eies af bygdens indvaanere.

Der findes noget snaumark skikket til skogkultur, men der
foretages kun lidet saaning.

Endel smaasage, cirkelsage, sager stav og andet trævirke til
bygdens brug.

De gaarde, som har skog, er Finsnes, Fintland, Tonstad,
Bæge-vig, Bjnnes, Hompland, Skeie, Lunde og Aasdcd.

Siredalen herred har store myrstrækninger saavel paa
heierne, t’, eks. paa Dramreisfjeld, Stigsheia, Stemsmyren paa Miljufjeld,
paa Skrøileheia, som i dalene, saasom paa den vestre skraaning
ned til Kvinesdal, navnlig i herredets søndre del, og i Fladdalen,
saavel omkring Fladstolene som syd for Aadneram gaard;
nedenfor gaarden Sinnes og ved Tonstad-, endelig i Gydalen og flere steder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:41:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/10-2/0663.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free