Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(160
BERGENS BY.
Første stoppested var Soleimsviken, 2 km. fra Bergens station;
den følgende station var Minde i Fane herred nær grændsen mod
Aarstad sogn.
Da Bergensbanen blev bygget med bredt spor, besluttedes
Vossebanen den 2den juni 1898 ombygget til bredt spor,
1.435 m., og med bredt spor blev banen aabnet Ilte august
1904. Derhos blev banen, som før gik paa sydvestsiden af Store
Lungegaardsvand, henlagt til vandets nordøstre side, og hele
banen fra Soleimsviken til Bergens ældre station blev nedlagt,
saa at Soleimsviken ikke længer blev station, og broen over
Ny-gaardsstrømmen benyttedes ikke længer af jernbanen.
Vossebanen blev et led i Bergensbanen.
Bergensbanen forbinder Bergen med Kristiania, og ved den
bane kom Bergen i forbindelse med andre norske baner og med
banerne til Sverige og det øvrige udland. Den egentlige
Bergensbane er banen fra Bergen til Hønefoss. I henved 40 aar
var dette store anlæg under forberedelse og udførelse.
I 1870 kom det første forslag om en jernbane mellem det
vestenfjeldske og østenfjeldske Norge, og der blev i de følgende
aar foretaget undersøgelser. Mange var af den mening, at det
var umuligt at trafikere en jernbane om vinteren i de
høifjelds-trakter, hvorover banen maatte gaa.
I 1875 besluttede storthinget, som berørt, bygningen af en
bane fra Bergen til Voss, en længde af 107 km., med en
sporvidde af 1.067 m., der aabnedes for almindelig trafik i 1883.
I 1872—74 var der sat igang sneundersøgelser for
høifjelds-overgangen, i 1877 blev det første overslag for en Bergensbane
fremlagt af driftsbestyrer Hille. Hans forslag om linje gik i store
træk igjennem de egne, hvor banen senere er bygget.
I 1881 optog overingeniør Lekve projekterne om
høifjelds-overgangen til drøftelse og foreslog et andet alternativ, den
saakaldte Ulviklinje. Dette gav stødet til undersøgelsen af de
forskjellige alternativer.
Fra 1884 sattes igang snemaalinger over høifjeldet, og ved
de høiestliggende gaarde paa øst- og vestsiden af
høifjeldsover-gangen kom der meteorologiske stationer. Disse undersøgelser
fortsattes i 5 vintre, indtil 1889. Samtidig, helt til 90-aarene,
foretoges terrænundersøgelser om forskjellige alternativer.
Jernbanekommissionen af 1874 havde foreslaaet banen
bygget. Men jernbanebygningen kom i begyndelsen af 80-aarene
ind i en stilstand, og først i 90-aarene kom den tillive igjen og
med den planerne om bygningen af Bergensbanen.
Kommunika-tionskomitéen af 1884 optog den i sit udkast; i 1891 blev for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
