Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 5 2
NORDRK TRONDHJEMS AMT.
time, make og i intetkjønsordene helte, snøre, rike. Men fra denne
hovedregel er der mange afvigelser.
Søndenfjeldsk har de fleste ord faaet e, idet de siger kaste,
kalle og kiste, men andre ord beholder a, eller faar en anden
overgang, som fara, furu, som senere omtalt.
I det trondhjemske finder den samme deling af ensartede
ord sted, men med den forskjel, at e bliver udeladt, eller
endevokalen falder bort. Saaledes siger de for eksempel kasf, kall’,
kjenn’, finn, bit’, før , driv’, skift, kist’, klokk’, dyn’, gryt’, htk’, huv’, tuv’
for kaste, kalle, kjenne, finne, bite, føre, drive, skifte, kiste, klokke,
dyne, gryte, luke, huve, tuve. Det samme finder sted med
intetkjøns-ord, som ender paa et oprindeligt e, f. eks. snor’, belf, minn’, skift’
for snøre, belte, minne, skifte. I)et samme finder ogsaa sted i
hankjønsord og andre ord, som skulde ende paa e, saa at der
paa nogle steder, navnlig i Stjørdalen og omkring Levanger, ikke
findes noget ord, som ender med denne vokal undtagen i enkelte
bøjningsformer.
Saaledes giver brandofficeren paa Levanger følgende befaling
til brandmandskaberne:
Naar dok høir klokk’ klemt, skal dokk it all’ spring’ til
sainin sprøit, it, lell, nei! (Naar I hører klokken klemte, skal I
ikke alle springe til samme sprøite, ikke, alligevel, nei!)
Ved denne sterke forkortelse faar sproget i det trondhjemske
et særegent præg med de mange enstavelsesord. Noget lignende
finder sted i de nordlige egne af Sverige, saa at dette
sprogmærke danner en strimmel eller firkant tvert over den
norsksvenske halvø fra havet til den Botniske bugt.
Ved siden af den sterke forkortelse danner den saakaldte
tiljevning. i tostavelsesordene en egenhed ved de trondhjemske
dialekter ; om den end forekommer udenfor det trondhjemske,
eiden her drevet videst.
Medens endestavelsen, som omtalt, falder bort i de ord, som
ender paa e, saa gaar i de ord, som efter regelen skulde ende
paa a, dette a over til en anden haard vokal, aa, o, u.
Rodvokalen og endevokalen lemper sig efter hverandre eller nærmer
sig til hverandre, det kan saaledes kaldes en tiljevning eller
assimilering. Saaledes bliver hosa (strømper, hose) til hoso, hola
(en hulning) til ho lo. fura til furu. I disse ord er der en
fuldkommen ligedannelse i begge vokaler. I andre ord nærmer
vokalerne sig til hverandre, saaledes bliver seta (sæde), lega (leie),
svipa (svøbe), vika (uge), verja (vaaben), selja (siljetræ), evja (dynd)
til setu, legu, svipu, viku, verju, selju, evju.
Denne overgang indtræder kun i en vis lydstilling og er
mærkelig, da den griber sterkt ind i mange bygdemaal og har
stor udbredelse i det trondhjemske som paa Østlandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
