- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
936

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

936

NORD li E TRONDHJEMS AMT.

Dette er vistnok en beretning, som er kommet op som
indledning til de folgende legender.

1 den legendariske saga tilføies, at kongen bad Thorgeir
bonde at folge hans lig til graven og lade «hans krigeres saar
vaske i det vand, hvori hans lig var toet». Thorgeir er her
rimeligvis en feilskrift for Thorgils.

Efter slaget, heder det, gik Thorgils Halmason og hans søn
Grim hen til valpladsen om kvelden, da det var blevet morkt.

I Værdalen bliver det ikke mørkt om natten den 29de juni; dag
med lys dæmring varer over 20 timer, og dag med skumring varer
den 29de juli i Værdalen 24 timer (H. Mohn, Dæmringen i Norge).

De tog Olavs lig op og bar det ind i et tomt skur paa den
anden side af gaarden. De havde lys og vand med sig, tog
klæderne af liget, vaskede det og svøbte det siden med linduger;
de lagde det i huset og dækkede det med brændeved, saa at
ingen kunde se det. Med hærene fulgte stakkarer og slige
fattigfolk, som om natten søgte ly i alle huse. En blind fattig mand
og hans ledsager kom til det øde hus; doren var lav, og den
blinde mand ledte krybende efter et sted, hvor han kunde lægge
sig. Han tog i vand paa gulvet og kom med de vaade fingre op til
øinene. Siden krabbede han ud af huset, og da han kom ud,
saa han straks alt det, som han kunde se for nattemørket; han
var nu en skarpsynt mand. Da det blev talt om dette, blev
Thorgils bonde og lians søn Grim bange for, at kongens uvenner
skulde ransage huset. De tog da liget og flyttede det ud i hagen
og gjemte det der.

Thore Hund kom om torsdagen (30te juli) fra Værdalen til
Stiklestad. Han gik derhen, livor kongen var falden, og ledte
efter liget; han fandt det ikke. Da spurgte han Thorgils bonde efter
det. Thorgils svarede, at der sagdes saa meget; det sagdes saaledes,
at kong Olav havde været mødt om natten oppe ved Stav ; men hvis
han var falden, havde vel Thores folk gjemt liget i holt eller røser.
Der har neppe været nogen gaard Stav i Værdalen, som før
omtalt, og denne samtale har neppe været ført. Thore seilede siden
ud efter fjorden.

Thorgils Halmasøn og hans son tænkte nøie over, hvorledes
de skulde bære sig ad, saa at kongens uvenner ikke skulde
mishandle liget; thi de hørte, at bønderne, hvis kongens lig fandtes,
vilde brænde det eller sænke det i sjøen. Begge havde om natten
seet ligesom et kjertelys brænde over det sted, hvor Olavs lig laa
paa valpladsen, og da de havde gjemt liget, saa de stadig om
nætterne lys henimod det sted, hvor kongen hvilede. Hvis kongens
uvenner flk se disse tegn, kunde de lede efter liget der, det var;
Thorgils vilde derfor flytte liget bort til et sted, hvor det var
vel skjult. Thorgils og Grim gjorde da en kiste og lagde kongens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0970.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free