Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
1(17
fuldt 200 ru. til iskeglens ende, bredden ved foden er 600 m.,
og den indeholder 3—4 millioner m.3 is.
Det er undertiden store ismasser, som kan falde ned.
Is-mængden i et større skred var mindst 7 000 m.3 is. Skredene
er om sommeren ganske ufarlige baade for gaarden Frostis og for
baade, som ror forbi. Men om vinteren er det anderledes. Da følger
der svære snemasser med isen, og sneskred gaar ogsaa der, hvor
der ikke falder is ned. Gaarden trues da ofte. For næsten 100
aar siden blev husene ført paa sjøen af et saadant skred;
menneskeliv gik dog ikke tabt. Den 2 km. brede fjord er efter et
saadant skred ofte ufarbar, da sneen ligger tvert over fjorden.
Tiltrods for alt dette og trods beliggenheden under den truende
bræ er gaarden Frostis en af de bedste gaarde i Ofoten med
frodige enge og agre. Byg, havre og sommerrug dyrkes helt til
en afstand af 200 m. fra iskeglen under Storrapet, og et aar
blev hveden moden.
4—5 km. söndenfor den egentlige Frostis ligger en anden
meget mindre bræ paa fjeldet Mær af tes fjeld. Mæraftes er kl. 3,
og Mæraftesfjeld er det fjeld, hvor solen staar kl. 3. Denne bræ
ligger ogsaa som en kalot eller et isskjold, og tre bræer gaar ud
t’ra denne, to lidt større og en liden. Fladeindholdet er 3—4 km.2
Der er en stor strækning paa karterne, hvor Frostisen er
afsat, men hvor der ikke er is. Her ligger en fjeldvidde med
store vande, vestlig og sydlig et par høie toppe med botnbræer.
I det dalføre, der begrændser Frostisen mod vest, ligger en række
vande, længst mod nord, 12—13 km. syd for Ofotfjorden, er
der først et lidet tjern, der er den øverste kildesjø til Luleå, og
det meste af vandet fra Frostisen gaar til Luleå, nemlig alt fra
isens vest- og sydskraaning. Söndenfor dette tjern kommer
Is-vatn, saa Straumvatn, begge 2—3 km. lange, derpaa Bokvatu,
5 km. langt og 2—3 km. bredt, og endelig Gjeitvatn. der ikke
er kjendt af geograferne, skjønt det er det største vand paa
fjeldene i denne egn; det er ca. 7 km. langt og et par kilometer
bredt med afløb til Sitasjavrre. I dalføret, som begrændser
Frostisen mod syd, ligger et 4 km. langt vand, Kjelvatn, med
afløb til Straumvatn. Baade Kjelvatn, Bokvatn og Gjeitvatn
er udmærkede fiskevande; men de to første var den 21de
august 1 906 endnu islagte, og de gik sandsynligvis ikke op det aar.
Der er vældige bratte fjelde paa begge sider af Skjomenfjord,
Frostisfjeldet og Gangnestind i vest og Lapviktind i øst. Fra
Skjombotn kan man paa 3—4 timer gaa op til Frostisens flade.
Man kan gaa helt ud paa iskanten ved Storrapet, skjønt isen
her er svært sprukken ved et dobbelt sæt sprækker.
Fra de toppe, der hæver sig i Frostisens omgivelser:
Rein-tind, 1440 m. høi, paa nordgrændsen af isen, Mæraftesfjeld (Nes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
