Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
NORDLANDS AMT.
kens kyster. Mange ting tyder paa en stor vandring og det af
flere dyrearter langs vor kyst sydover om vinteren.
Lofotfisket. Medens torsken, tvunget af forplantningsdriften,
søger ind mod Lofoten for at gyde, saa forlader omvendt fiskerne,
drevet af ernæringsdriften, hus og hjem for at møde den
gydefærdige skrei.
Allerede i oktober maaned begynder man at ruste sig til
Lofotfisket i Nordland; «børnskapen», redskaberne, skal gjøres
færdig, der bindes og botes. Garn og liner sættes istand, og
der skal skaffes garn, traad, taug, angler, leiekarle, kister,
tønder, kjeiper, skind, agnsild og mange andre
nødvendighedsartikler. Opimod jul slutter hjemmefisket, og mændene er
optaget med reparation af baade, seil, master og aarer.
Kvindfolkene kjevler fladbrod og lager istand niste, strikker, lapper
klæder og lægger ned i kisterne klæder og uldtøi. Der bages
grovbrød og lefser, de bekjendte nordlandslefser af sigtet rugmel,
og de klines med smør og sirup eller puddersukker og brækkes
sammen som breve. Dog kjøbes nu meget paa værene i Lofoten.
Paa handelsstederne er der liv, naar det lider indunder jul,
lofothandel og juleindkjøb. Udenfor disken er der fra kl. 6
morgen til 9 aften pakkende fuldt af kunder, mænd, kvinder og
børn om hverandre, og kjøbmanden har travlt med at ekspedere
dem, som skal have kredit.
Det er ikke blot den egentlige fisker, som søger til Lofoten
om vinteren. Lofotfisket er en bedrift, som alle, ogsaa de
velstillede gaardbrugere, deltager i, ialfald gjaldt dette i sin
almindelighed for nogle aar siden. Det er derfor ikke, saaledes
som det ofte fremstilles, kun fattigfolk, som fisker i Lofoten, det
er eller var saagodtsom hele den mandlige befolkning i amtet.
I Nordland ansaaes det for en skam for en voksen mand under
50 aar at «ligge hjemme» om vinteren. Noget har dette
imidlertid forandret sig i de senere aar; jordbruget og meieribedriften
har gjort fremskridt; der har været anledning til arbeide ved
bergværker, og Lofotfisket har været mindre godt. Der er derfor
nu mange, som ikke reiser til Lofoten, og heller, forsaavidt de
driver fiske, mere bruger smaagarn i hjemmeværene.
Meget bryderi var det af skaffe agnsild. Til et
baadmand-skab skal der til 20—25 tdr , 4—5 tdr. paa hver mand. Man
søger agnsilden i fjordene, og man kan ro og seile i uger, før
man faar fat i agnsild. Undertiden maa man reise til Lofoten
uden agnsild og der kjøbe den dyrt hos «søringsskippere» eller
hos de dampskibe, der nu driver salg af agn som egen forretning.
De, som skal ro i Vestlofoten med liner, pleier at reise
omkring 20de—26de januar, medens garnmænd og snørefolk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
