Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
NORDLANDS AM f.
hævet. Forordningen var betinget af det derved tillige bestemte
opgjør af gjælden, hvilken paa grund af en regentskrivelse af
16de april 1814 ikke kom istand (se pag. 221); men da gjælden
dog, efter forordningen af 5te januar 1813 § 31, maatte
op-gjores, saa har vistnok en forandring indtraadt. Bergenserne
betragtede ikke altid sine gamle udestaaende fordringer hos
nord-lændingerne som noget, de ventede at faa betalt, men alene som
et middel til at holde dem i etslags afhængighed.
Ved pengereduktionen i 1813 havde Bergen henved en
million rigsdaler udestaaende i Nordland, der svandt hen til
intet, og aarligen led de tab ved debitorers uefterrettelighed og
uformuenhed.
Fiskeren behøver kredit mere end andre. Han behøver
redskaber, som tildels er kostbare, og de er let forgjængelige.
Udlæg til bopæl og jordvei er et udlæg for én gang, men til baade,
seil, fiskeredskaber og udredningsforskud udfordres aarlig
betydeligt tilskud, der er som en nødvendig driftskapital. Dette
forskud kan ikke dækkes i et eller faa aar.
Fiskerierne langs Nordlands kyst, hvor der overalt er fjorde og
skjærgaard, har været et kystfiske med aabne baade. Om vaaren
eidet skreifiske, naar torsken kommer. Om sommeren fiskes længere
ud paa bankerne efter sei, torsk, lange eller kveite. Fra hosten eller
eftersommeren og hele vinteren igjennem drives sildefiske.
Deier langt mellem folk og daarligt marked for fersk fisk. Fisken
maa tørres eller saltes og sælges til kjøbmænd, som forst lange
tider efterpaa faar varen betalt.
Ligegyldighed for gjæld og den lethed, hvormed der kunde reises
kredit, var og er en væsentlig aarsag til nordlændingens slette
økonomi, og denne atter til hans slette forniuesforfatning. Som
regel er fiskeren ikke saa forsynlig, at han kan bekoste
udrustningen til fisket; der gives ham kredit paa de modtagne varer
af hans hjemsteds handelsmand. Denne kredit maa betales dyrt,
da prisen for de krediterede varer («bogprisen») sættes lioiere end
kontantprisen. Forudsætningen er, at gjælden skal afgjøres efter
hjemkomsten fra fisket. Men da dette ofte slaar mindre godt
til, og da fiskeren ofte benytter sin fortjeneste til
kontantind-kjøb, tildels af lidet nødvendige gjenstande, hos andre
handlende, synker han ofte dybere og dybere i gjæld til
handelsmanden. En anden kredit er den, som under selve fisket
indrømmes fiskerne af værets handelsmænd for et helt
baadmand-skab under ét og i høvedsmandens navn. Mellemværendet
forudsættes afgjort inden afreiseii fra været; de beregnede priser
bliver her som regel ikke sat hoiere end kontantpriserne. Opgjør
ved afreisen sker i almindelighed, men det er dog ikke altid
til-f eldet. Landfarehandlere, kassehandlere og baadhandlere lokker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
