Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
251
andre fartoier. Jægten eiedes undertiden af en velstaaende
bonde i bygden, undertiden af en proprietær og ikke saa sjelden
af bygdens præst. Allerede i det 16de aarhundrede finder vi
præster nævnt som jægteeiere, der selv forte sin jægt til Bergen,
saaledes præsten Morten Thuesen til Øksnes og Langenes i
Vesteraalen, der i 1592 var i byen med egen, jægt. Han er,
saavidt vides, den förste nordlandspræst, man finder nævnt som
jægteeier, men allerede den katholske geistlighed og særlig
erkebispen solgte torfisk fra Nordland, om det end ikke er bekjendt,
at præsterne selv førte jægterne.
Omkring 1600 bestemte geistlige autoriteter, at præsterne i
Hammero og Steigen vekselvis kan seile til Bergen i kjøbstevnerne,
og den hjemmeværende præst skulde betjene kirkerne i begge
sogne, naar den anden «segler». I det følgende aarhundrede
vedblev mange sognepræster i Nordland at drive jægtebrug.
Petter Dass paa Alstahaug var jægteeier og skal ofte selv have
faret til Bergen. En af sine jægter mistede han paa Stadhavet i
1692, da der i anden stevne forulykkede 16 nordlandsjægter
samtidig, da de om aftenen skulde søge ind til havn. Petter
Dass skildrer tildragelsen i sin «Nordlands Trompet» i følgende
ordelag:
Et Tusend, seks Hundrede nitti til to,
Da var der flere, der græd, end der lo,
Den Tid vore Jægter de stodte
Paa Hanker og Grunde i store Stats-Hav,
Man saa hverken Stuv eller Stikke deraf,
Det sendtes Neptuno til Bytte.
Min Jægt var i Selskab og stodte derhos,
Der foor baade Midler og timelig Gods:
O Gud, dig ske tusendfold Ære!
Du togst det igjen, det du selver mig gav;
Se! nogen fra Moder og nogen i Grav,
Mit Symbolum stedse skal være.
Hvad skjøtter jeg Havet tilfoied mig Vold!
Gud haver tidobbelt igjen i Behold,
Lad bruse de Bølger og brumle!
Mit Gods er nedsjunken, men ikke mit Sind;
Naar vi den tilkommende Verden gaar ind,
Da skal os Ulykken ei tumle!
Det hændte nu og da, at bygdens jægt forliste, saa den
hele ladning gik tilbunds. I en tid, da der ikke fandtes nogen
art af assurance, føltes en saadan ulykke dobbelt tung i de
mange hjem, som med jægten ventede en stor del af de
vigtigste livsfornodenheder fra Bergen, og mangen mand, som
tidligere sad i gode kaar, blev forarmet ved et saadant forlis, og
den hele bygd sattes tilbage. I et af Vesteraalens herreder
forliste i slutningen af det 18de og begyndelsen af det 19de aar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
