Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
862
NOIIDLANDS AMT.
Sighvat Lande og Andnn Raud, præst til Trondenes, i pengebøder,
vistnok fordi de havde vægret sig for at udrede leding; Audun
maatte desuden betale de bøder tilbage, han paa erkebiskopens vegne
havde oppebaaret for horsager; den skik, at forældrene gav salt
og voks til kirken med børn, der skulde døbes, forbod hr. Bjarne
at iagttage for eftertiden og erklærede, at kongens lagmand skulde
dømme i sager vedkommende kristenretten, som i alle andre
verdslige sager.
Ingen anden kristenret skulde efter dette gjælde end kong
Haakons og erkebiskop Sigurds, eller tilstanden førtes tilbage til,
hvad den var i 1244.
Hr. Bjarne af Bjarkø døde 1313; han synes oftest at have
opholdt sig ved hoffet og forøvrigt paa Giskø, medens broderen
"Vidkunn, der var ridder og senere baron, mest har opholdt sig
paa Bjarkø, naar ikke hans pligter som kongens haandgangne
mand fordrede hans nærværelse andetsteds. Da han døde 1302,
blev sønnen Erling vistnok den rigeste og mægtigste mand i den
gamle Arnmodlinge- og Bjarkø-æt. Foruden Bjarkø med tilliggende
gods arvede han ved farbroderen Bjarnes død det store Giskøgods,
og med sin hustru Elin Toresdatter og efter sin moder fik han
store rigdomme og meget jordegods. Han var Norges
rigsforstander under Magnus Eirikssøns mindreaarighed og senere denne
konges betroede mand.
Saalænge kongerne hyppig opholdt sig i Trondhjem og
reiste om i landet, var Haalogaland ikke en udkant af riget.
Anderledes blev det, da kongerne oftest holdt til i den sydligste
del af landet; fra Trondhjem, og ogsaa fra Bergen, kunde
kongerne nogenlunde let holde øie med, hvad der foregik der, og
hindre, at altfor grove uskikke indsneg sig. Men efterat Haakon
Magnussøn havde gjort Oslo saa at sige til hovedresidens og
kim en sjelden gang kom til Trondhjem, laa Haalogaland for
fjernt til at kunne nyde godt af stadigt tilsyn, især da en del
af hans regjeringstid var optagen af krige og underhandlinger.
Saaledes kunde der her indsnige sig flere uskikke end andetsteds.
Hvad der bidrog til at henlede kong Haakons opmerksomhed
paa Haalogaland og til at aabenbare det uvæsen, hans
ombudsmænd der tillod sig, var vistnok indfald og plyndringstog fra
russisk side.
Kong Haakon Magnussøn gav en forordning af 1313 om
finnerne i Haalogaland. Finner var vel dengang som lige ned
til vore dage bosat inderst i flere af fjordene i Nordland, især
i det nuværende Tromsø amt. Kongen paalagde ’saavel sine
som erkebispens embedsmænd (aarmænd) at handle skaansomt
med finnerne; de skulde ikke med vrange ord afpresse dem gaver
og ikke øve vold og tryk mod dem, hvis de ikke vilde udsætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
