Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURT.IG BESKAFFENHED. 89
Om strækningen vestenfor Ytre Kibergnes skriver Keilhau,
at kysten bliver lavere og lavere. Landet har en form, som man
ikke ser paa andre steder i Norge. Kysten, som ellers pleier at
frembyde steile fjelde, trange, dybt indskaarne fjordarme og en
utallig mængde øer og skjær, er her tildels ganske flad og danner
brede, aabne bugter, udenfor hvilke man kun finder ganske faa
øer og holmer. Den inderste rand af bugterne er gjerne besat
med en rand af hvide sandhøie. Komagnesets klipper ligner
ruiner af fæstningsmure og kasteller. Landet er yderst nøgent,
brunt og fuldt af snepletter. Lidt birkeskog har der vel før
været ved Komagelven og Skalelven; men nu er der faa eller
ingen levninger, og det, man nu kalder skog paa disse steder,
er tykt vidjekrat.
Landskabet syd for Varangerfjorden og øst for Tana
indbefatter i Norge Sydvaranger og en del af Næsseby herred. Denne
landstrækning har efter sin naturlige beskaffenhed og sin
beliggenhed et særpræg; det bestaar af gneisbergarter, er gjennemsat
af forholdsvis trange fjorde, er ikke synderlig høit, har adskillig
skog og er oversaaet med talrige sjøer og tjern, saa dets
overflades beskaffenhed og dets natur i det indre minder om Finlands
landskaber.
Der er endeløse myrer, furukrandsede sjøer og brede elvedrag,
vidtstrakte furuskoge med isprængt løvskog, afbrudt af blinkende
vandspeil og låve aaser; de høieste kollede toppe naar over
skog-grændsen, der her ligger lavt, og endnu ud over sommeren ligger
her en og anden sneflek.
Landet nærmest kysten har dog en noget anden natur: det
graa, veirslidte gneisfjeld her er i solveir indrammet af det
uendelige hav, vistuok stemningsfuldt, men naar nordosten sætter
ind med skodde, er denne kyst lidet tiltalende. Indenfor nesene
er der græs og lys birkeskog, og overgangen er bråt i
Sydvaranger, idet der ikke er langt fra den øde kyst til de forholdsvis
vakre egne omkring Elvenes og Kirkenes, medens der ellers fra
kysten i Finmarken ofte er halve dagsreiser ind gjennem fjorde,
før man kommer til lunere veirlig og blidere landskaber.
Finmarkens indland er den del af Finmarken, som ligger
indenfor eller sydlig for fjordene og halvøerne mellem fjordene.
Det siger sig selv, at der ikke er nogen skarp naturlig grændse
mellem indlandet og halvøerne mellem fjordene, idet halvøerne
er indlandets fortsættelse, ligesom øerne i naturlig beskaffenhed
ofte ligner de halvøer, fra hvilke de er skilte ved sund og fjorde.
Finmarkens indland omfatter først og fremst hele Karasjok
og Koutokeino herreder og desuden den sydlige del af Alten,
Kistrand, Lebesby og Polmak herreder.
Finmarkens indland ligner orografisk og hydrografisk ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
