Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506
FINMARKENS AMT.
ind i torvtagene paa husene. Den heder i Koutokeino derbmus,
som betyder elvebakkefugl, og dærbme-beskus, elvebakkesvale.
Tagsvalen eller taksvola (chelidon urbica) heder paa finsk besku S.
I Finmarken kan den sjelden finde rugesteder paa de faa og låve
huse; den hækker da kolonivis, flere hundrede par sammen, i de
steile fjeldvægge og klistrer her de utilgjængelige reder op under
smaa fremspring i fjeldet. Den ruger talrig i Sydvaranger,
hvorhen den sædvanlig kommer i slutningen af mai; den forsvinder
sidst i august og forst i september.
Taarnsvalen eller kyrkjesvola (cypselus apusj er en tilfældig
gjæst i Finmarken. Den heder paa finsk nakke-soagja.
Erlen, erla, linerla (»lotacilla alba), paa finsk bæstar, er en af
de almindeligste smaafugle i Finmarken; den kommer sidst i
april eller de første dage i mai; den reiser sidst i september eller
ikke for i oktober. Linerlen ruger ud sine unger aarvist lige til
Mageroen.
Gulerlen eller saaerla (motacilla flava) er almindelig udbredt
og ruger. Den kommer sidst i mai eller først i juni. Den heder
paa finsk fisskis eicas.
Engjnplærken (anthus pratensis) er meget almindelig.
Engpip-lærken heder paa finsk duolvva-cicaS, som betyder skidden spurv.
Den kommer til Sydvaranger fra 10de til 20de mai og reiser i
september.
Træpiplærken (anthus trivi alis) er sjelden.
Skjær piplærken (anthus obscurusj er en ægte kystfugl, som hækker
paa lyngbevoksede strande og holmer ude i havranden langs hele
landets kystlinje. Den er den eneste art af sin familie, der
regelmæssig overvintrer hos os i det milde kystklima. I
Finmarken er den en af de tidligste trækfugle og er iagttaget 18de
april i Sydvaranger.
Den rødstrubede piplærke (anthus cervinus) bebor de sumpige
egne nær ved sjøen.
Den ruger almindelig i Finmarken, særlig omkring
Varanger-fjorden, hvor den er hyppigere end engpiplærken. Finnerne kalder
den siedga-beSStur.
I Finmarken er gjøkens eg fundet hos den rødstrubede
piplærke, der er en ægte arktisk form. Gjøken lægger her ogsaa eg
i steindulpens rede.
Gulspurven eller gultiting (emberiza citrinella) ruger sparsomt
ogsaa i Østflnmarken. I Alten er den temmelig almindelig om
sommeren, men er ikke stationær. Den kommer gjerne i de første
dage af april.
Sivspurven (emberiza schoeniclus) er i Alten temmelig sparsom.
I Sydvaranger er den almindelig paa vaadlændte steder med
buskvækst, og den kommer did sidst i mai eller først i juni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
