Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKER IKR.
58!
Saa er eier igjen mange paa størrelse af ca. 70 cm., og
som antagelig er de 3 aar gamle dyr. Disse er fangede i
marts paa Malangsgrunden og repræsenterer den gydende torsk,
«skreien».
Der synes da at kunne adskilles følgende aarsklasser:
Yngelen, født om vaaren samme aar.
Smaatorsken, om vaaren 1 aar, da ca. 20 cm. lang.
Finmarkstor sken, loddetorsken, om vaaren 2 aar gammel, da
ca. 50 cm. lang.
Skreien, omfattende de største torske, af hvilke den mindste
aargang er 3 aar gammel om vaaren, og da ca. 70 cm. lang.
Som omtalt findes torsken, naar den er halvandet aar gammel,
helt fra stranden til 200 favnes dybde spredt over særdeles store
arealer. Den lever da af bunddyrene, mest krebsdyr. De, som
lever langs land, dels i fjordene, udvikler sig til den saakaldte
taretorsk og fjordtorsk, som skjelnes af fiskerne fra havtorsken.
Intetsteds langs hele kysten finder man saa meget torsk langs
kysten som ved Finmarken. Ude paa skallerne eller boerne,
som Gjesboen, Tuboen, kan man til næsten alle aarets tider
fiske rødbrune taretorsk» i mængde og i næsten alle størrelser.
Hvorvidt disse lever paa disse boer hele sit liv eller kun længere
eller kortere tid tager station her, naar de paa sine vandringer
tilfældigvis kommer til en slig plads, vides ikke. Det er bevist,
at torsken i løbet af faa timer skifter farve og udseende efter
sit opholdssteds art; det er ikke nogen egen race torsk, som
lever her, og individerne er sandsynligvis ikke bundne til disse
steder liele livet. I enkelte af Finmarkens fjorde sker der dog
særdeles regelmæssige opsig af gydende torsk i gydetiden (april),
f. eks. i Kjøllefjord og paa mange andre steder, hvilket tyder
paa, at ikke smaa mængder lever under kysten. Dette viser
ogsaa de betydelige sommerfiskerier.
Men den overveiende del tilhører det aabne hav, og fra den
tid, da smaatorsken ude i havet, i dens andet leveaar, bliver
svømmedygtig nok, foretager den store vandringer.
Særlig kjendt i Finmarken er den store vandring mod kysten
om vaaren, naar lodden søger op i bugter og sund for at lægge
sin rogn paa sandbunden der. Da finder det saakaldte loddefiske
sted, under hvilket store masser loddetorsk - fanges. Som nævnt
er denne overveiende af en størrelse af ca. 50 cm. og meget
mindre end skreien, af hvilke der dog ogsaa findes en del.
Der er blandt loddetorsken torsk i størrelserne fra 65—80 cm.,
hvis kjønsorganer viser, at de enten var udgydte eller under
gydning. De fleste af størrelserne 40—60 cm. har uudviklede
kjønsorganer.
Denne loddetorsk er de smaatorsk, som aaret forud færdedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
