- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
179

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL.

179

Paa Kallundborg slot den 14de august 1376 sluttede Haakon VI
fred med de tyske stæder.

Disse stæders borgere skulde frit kunne besøge Norge for at
handle, saavel tillands som tilvands.

Stædernes borgere skulde i Norge nyde alle de friheder,
rettigheder og privilegier, som de nogensinde havde nydt.

Hanseaterne grundfæstede i den følgende tid sit
handels-herredømme i den videste udstrækning. I Oslo og Tønsberg
havde de sine faktorer, som sad aaret rundt i landet uden at
deltage i de landets egne borgere paahvilende byrder. De
besørgede omtrent hele det søndenfjeldske Norges ind- og udførsel
og pleiede endog at udhøkre i smaat og direkte til bønderne de
varer, som tilførtes dem udenfra.

Nordmændenes fart paa England fortsatte vel med enkelte
skibe indtil omkring 1400; farten fra Bergen paa England var
da ophørt, men de sidste norske skibe var fra Tønsberg og Oslo,
saa hanseaterne kom ikke her helt til magten saa tidlig som i
Bergen.

Vigtigere end udenlandshandelen og skibsfarten var i denne
tid handelen paa byens opland. I markedstiden strømmede folk
fra Østlandet sammen i Oslo og afgjorde der sine forretninger,
solgte og kjøbte gaarde. Oslomarkedet var meget gammelt,
sandsynligvis helt fra kong Sverres tid eller ældre, og i 1309 var
Oslomarkedet en almindelig betalingstermin over store dele af
Østlandet, saa langt borte som i Hallingdal. Livlig var handelen
med de nærmeste bygder. Romerikingerne havde sit eget torv
i Oslo, Rauma torgit. Fra den første halvdel af det 14de
aarhundrede er der mange breve om osloborgere, som kjøbte og
solgte jord paa landet.

Haakon VI gav i januar 1377 en forordning, der viser, at
det var bam om at gjøre ikke at tilstaa hanseaterne mere end
privilegierne indeholdt. Det heder i forordningen, at de tyske
kjøbmænd havde tiltaget sig rettigheder til stor skade for riget,
udover hvad privilegierne tilstod. Privilegierne havde han
stadfæstet, og han vilde, at de skulde overholdes, men han vilde
ikke taale, at de tiltog sig nogen ret uden hjemmel i privilegierne.

Forordning af 1377 bestemte, at alle indenlandske varer
skulde føres til kjøbstaden og bringes paa torvet. Ingen
udenlandske varer maatte sælges i gaardene.

Ingen udlændinger maatte kjøbe noget andet sted end paa
torvet.

De maatte ikke kjøbe mere spisevarer, end hvad de behovede
til sin egen kost, og ikke noget til salg eller udførsel.

De maatte ikke sælge kornvarer uden i skippundvis, eller
bjor (tysk øl) og mjød uden i tøndevis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free