- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
701

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

701

til den kristelige religion. De havde tilbygslet sig ret til at beite
med sine rensdyr i disse fjeldstrækninger mod en aarlig afgift
til statskassen; men da de holdt sig i egne, hvor bygdens
folk selv hentede renmose til sine kreaturer og tildels havde
havne og slaatter, blev klager over gjensidige fornærmelser og
voldsomheder mellem indbyggerne i Tolgen eller det nærmest
tilstødende üalsbygdens sogn og finnerne hyppige.

Den i 1889 nedsatte kommission kom til det resultat, at
norske finner kan antages efter gammel sædvane at have søgt
tilhold og beite for sine ren i Hedemarkens amt i Tolgen paa
strækningen mellem Tufsinga og Fæmunden samt paa strækningen
mellem nævnte sjø og rigsgrændsen.

I Hedemarkens amt har fjeldfinner i de sidste aartier søgt
beite for sine ren i de til Søndre Trondhjems amt grændsende
egne af Nordre Østerdalen fogderi. Søndenfor dette fogderi
vides ingen fin at have beitet med ren, og inden fogderiet har
der ikke været beitet i Ytre Rendalen herred, men i Kvikne,
Tolgen, Tønset, Lille-Elvedalen og Øvre Rendalen herreder har
finner streifet om og benyttet havnestrækninger, som de fastboende
eier eller anser fornødne for sig.

De egne, hvor finner har beitet, deles ved Glommens dalføre.

Landstrækningen vestenfor Glommen udgjør Kvikne herred
samt dele af Tolgen, Tønset og Lille-Elvedalen herreder og gaar
over i fjeldstrækningerne i de tilstødende herreder af Søndre
Trondhjems amt, nemlig Røros, Aalen (Hesjedalen), Holtaalen,
Singsaas, Budalen, Soknedalen, Opdal og Rennebu.

Fra omkring 1877 til 1878 har finner søgt tilhold og beite
for sine ren inden den omhandlede strækning af Hedemarkens
amt. Før’ den tid har finner med ren ikke beitet i Kvikne,
Tønset og Lille-Elvedalen.

Som en foregangsmand i denne indvandring nævner den
kongelige kommission finnen John Thomassen, født i Yesterbotten
i Sverige. Fra Hesjedalsfjeldene begyndte han at havne ind paa
de tilstødende egne af Hedemarkens amt, hvor han, eftersom
renflokken voksede, strakte sin havning over strækningen mellem
Glommen og Orkla ind paa Tønsets grund og endog en vinter
(1887—1888) helt ned i Lille-Elvedalen om Sølnenkletten. Paa
fjeldstrækningen i Kvikne og Tolgen har han havt gammer paa
forskjellige steder. Ved ankomsten til egnen havde han
angivelig 1000 å 2000 ren, men senere voksede hjorden, saa han
antoges i 1890 at eie 4000 ren. Familien udgjorde 10 personer.

Fra Hesjedalen og nærmest tilstødende trakter flyttede andre
finner med sine ren om vaaren 1889 til Dovrefjeld (Opdal) og
derfra til Kvikne, hvor de siden har søgt beite for ren vestenfor
«bygden». De havde koier (gammer) ved Gienfjeld og nær Stø-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free