Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEI. OG SKIBSFART.
251
Fra disse sydligere egne hentede de igjen korn. Der var
en hel del af disse handelskarer i de andre bygder; men
naboskabet med Romsdalen og Lesje præstegjelds større trang til korn
gjorde, at der var flest at’ dem i Lesje. Da antallet var stort
og omsætningen derfor forholdsvis liden, maatte de søge at
fortjene saa meget, at de selv knnde leve, og derved fristedes de,
ja nødedes til at sælge for dyrt og kjøbe saa billigt som muligt;
fra sit vagabonderende liv bragte de liden velstand hjem, men
slette sæder. Forstandige folk ønskede at faa indskrænket deres
antal.
Da Ole Hannibal Sommerfelt i 1811 blev amtmand i Kristians
amt, var der en mængde landprangere, og det forvirrede
pengevæsen havde vældigen forøget antallet. Han troede at kunne faa
antallet indskrænket ved at lette salget af bondens varer og ind
kjøbet ved markeder og anlæg af en by, saa at bonden ikke
skulde være nødt til at reise 20 til 30 mil til byerne. Hau
foreslog i 1812 2 markeder for Gudbrandsdalen, et paa gaarden
Lillehammer og et paa vestsiden af Laagen ligeover paa Vingnes, og
et marked paa gaarden Tingvold ved Randsfjordens øvre ende i
Land. Desuden foreslog han anlæg af en by ved Lillehammer.
Ved reskript af 30te juni 1813 oprettedes de 3 markeder,
og en kommission skulde indkomme med forslag til et byanlæg
paa et passende sted ved Mjøsen i Kristians amt. Dette førte
efter 14 aars forløb til lov af 7de august 1827 om anlæg af en
kjøbstad paa Lillehammer og Vingnes.
Hestehandel. Fra gammel tid har hestehandel staaet i en
klasse for sig, idet det krav paa vederheftighed, som sædvanlig
forlanges i handel, neppe stilledes saa strengt for hestehandelen.
Det var ikke skam at tage kjøberen ved næsen ved salg af en hest.
Den livlige omsætning af heste afgav virkefelt for en mængde
hestehandlere. Det var især dølerne, der optraadte som saadanne.
Efter de gamle beretninger gik de til arbeidet med lyst og iver,
og hestebytterkunsten udvikledes til stor fuldkommenhed. Fra
alle egne meldes om hestehandlernes kneb og underfundighed.
Hestehandel ansaaes mere for en turnering, hvor overtalelseskunst,
alslags kneb og list var vaaben, der bragte den dygtigste seiren
i hænde.
Dette er nu meget forandret. Hestehandelen har faaet mange
brave udøvere, og i regelen er det nu de hæderlige folk, som
faar størst omsætning.
Lidt forskjel i opfatning af hestehandelen er der dog endnu
i de forskjellige landsdele, idet der nogle steder hænger igjen
adskillig af den ældre moral.
Den skriftlige handel med sælgerens underskrift paa, at dyret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
