- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
118

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

JARLSBERG OG I.ARVIK AMT.

norske fjorde; betydningen af fold er slette, men som fjordnavn
er vel betydningen den brede. Tillige brugtes ordet om et ved
samme fjord liggende landskab, hvis indbyggere kaldtes foldunger,
ligesom Foldar sysla forekommer.

Ved siden af Fold findes allerede i kongesagaerne navnet
Oslöarfjçrör, ’ men dette synes klin at have betegnet fjordens
indre del, nærmest Oslo. Paa flere steder fra det 16de aarh.,
saaledes hos Peder Claussøn og Jens Nilsson, brugtes dog
Oslofjord i samme udstrækning som Fold.

Om Kristianiafjorden regnes at begynde ved Lille Færder,
bliver fjordens længde til Kristiania 13.5 sjømil eller nær 100 km.
Retningen er i det hele fra syd mod nord. Sydlig for Kristiania,
ved Nesodden i Akershus amt, boier fjorden mod ost og syd og
danner den 15 km. lange Bundefjord.

Kristianiafjordens bredde er meget forskjellig. Maalt fra sydlig
paa Tjømø over til Hvaler i Smaalenene bliver bredden omtrent
24 km., fra Vallo ret mod ost er bredden 12 km., fra Horten
over til Jeløen er bredden 5 km.; derpaa udvider den sig. saa
bredden maalt fra Holmestrand til Son bliver næsten 20 km.
Saa deler fjorden sig i Sandesognsbugten, Drammensfjorden og den
egentlige Kristianiafjord, der mellem Filtvet og Drøbak kniber
sig sammen til 1.5 km. for saa senere at udvide sig til et større
bækken op mod Kristiania.

Dybderne i Kristianiafjorden er meget forskjellige, og der er
i fjorden flere bækkenformede forsænkninger. Ved fjordens
munding og noget udenfor denne er der et bækken 5 kvartmil
ostsydøst for Lille Færder og vest for Torbjornskjær med en dybde
op til 465 m.

Længer syd ud i havet i Skagerak aftager saa dybden, og
ligesaa tager den af nordover, saa at der mellem Store Færder
og Søstrene paa østsiden neppe noget sted er over 130 m., og
dybden her er oftest mellem 60 og 100 m.

Nordlig ved Søstrene begynder saa en dybrende med dybder
fra 200—349 ni., hvilken fortsætter til opimod Horten. Største
dybde i denne dybrende ligger 7 km. øst for Vallø. Saa er
fjorden atter forholdsvis grund mellem Horten og Jeløen, hvor den
største dybde er 165 m.

Mellem øerne Molen og Langø, hvor fjorden er bred ost for
Holmestrand, er der et bækken med op til 211 m. Ligesaa er
der mellem Filtvet og Drøbak, hvor fjorden er smal. et bækken
med en største dybde 222 m. Fjorden har saaledes en række
undersjøiske bækkener.

Halvøen mellem Drammensfjorden og Kristianiafjorden
kaldes Hurumlandet, og denne halvø bestaar af granit, der hæver sig
temmelig steilt fra begge fjorde og danner skogdækkede aaser;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free