Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vedtegninger - B. Gammel dansk som et „andet Sprog“ æn gl. norsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
skrift. Det lar sig dærfor ikke ful’t forklare, uten
for-dem, som kau noget gammelnorsk.
Om „Vokalerne’.’ oplyses av Lokke, 1. at „i Olddansk
(og Oldsvensk) existerer iiigen Omlyd af a, bevirket,
ved et endende u". Jo, dær gjør,. hvad lian 30 selv
påviser. „Forskjellighed"en ær hær, som mest ellers,
bare en tidsforskjel. U-omlyden har ni. tidligst hørjet
å falle bort i Danm. og Sv.; men dette bortfar har
dog alt længe siden" rukket fræm også til vart norske
folkemål, dær tiden dog ikke fult ær færdig med den
ænnu. I selve bøjningen har jo danskerne spor av
den den dag idag, i flertallet Børn (norsk og sv. barn).
Hær ær altså bare tale om et mere og et mindre av
det samme, ikke om nogen grun-„Forskjellighed".
2. Under „Brydningen" fra i til e „er
Mellemformen, ja, almindelige?-« (i Olddansk) end i Oldnorsk".
Altså atter bare mere eller mindre av samme slaget.
3. „I Olddansk (og Oldsvensk) ere alle Diftonger
forsvundne". Ja, men delvis like så hos os. Også på
vart folkemåls tvilyd har 30 tiden børjet å gnage,
mest hær på østlandet. Altså atter et før og et siden,
et mere eller et mindre. I Danmark finnes tvilydene
jo ikke på pergament, men nok på runesten. De har
været til stede før. I Sverige hadde de halt sig så.
meget bedre, at de dær ær kommen in i de ældste,
bøker. I sv. landskapsmål ær de delvis i live den dag
i dag. Best i hele norden har de dog klart sig hos.
vår norske almue, dær de jo ænnu i det hele ær regel,
ikke undtak. »
Under „Konsonanterne" har Løkke 4 klasser av
„Afvigelser". 1. Olddansken slår ikke, påstår L„ således
som Oldnorsken, kl sammen til 11 og nd sammen til nn
(„Assimil".) Denne lettelse av uttalen, at d blev utelat.
efter 1 og n, skulde vi dog ha væntet tidligst å støte
på i Danmark. I sagamålet ær det ænnu spor
av-denne rf’en. Det har jo således både (vér) fundum og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
