Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de August - Foredrag om kvinders stemmeret (af Ragna Nielsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
magter arbeider sammen, alle disse er kommet til sin ret, naar den
legemlige og aandelige styrke arbeider sammen med godheden, kjær
ligheden, barmhjertigheden — ja, da vil det tusenaarige rige være
kommet, som mange af os haaber paa.
Men kvinderne lean ikke fylde en saadan plads i samfundet, som
de uforstandige „kvindesagskvinder“ vil, siger nogle. Det ligger i
naturens egen ordning, at de ikke kan det. Det at føde børn til
verden og pleie og opdrage børnene tar sandelig saa megen tid, saa
maange aandelige kræfter, at det er ubilligt at fordre, at kvinderne
skal gjøre mere. Jeg kan ikke tro, der er nogen kvinde til, som vil,
at kvinderne ikke mere skal føde børn, ikke seiv skal pleie og opdrage
disse børn, og er der nogen kvindesagskvinde, som ikke forstaar, at
en kvinde, som gjør dette, — der bar rundelig nok for sin tid og sine
kræfter ialfald for en god del af sit liv, saa maa det være de unge,
uerfarne piger, som ikke har ide om, hvad det vil si at ha med smaa
børn at gjøre, som føler mange gode kræfter i sig og endnu ikke bar
erfaret, at der er sat en grænse for dem. Vi vil i det hele ikke, at
nogen skal gjøre noget unaturligt — og det vilde være unaturligt, om
kvinderne negtede at føde børn til verden, negtede at pleie og opdrage
sine børn, vi vil bare, at hvert individ skal ba frihecl til at gjøre det,
som nu netop hun enten ved et bestemt kald eller ved forholdenes natur
er blet henvist til. Det kan f. eks. ikke hjælpe fr. Olsen, at fru
Petersen har den mening, at kvindens eneste kald er at føde børn og
leve for sin familie. Naar fr. Olsen ved, at deriikke er en eneste
mand i verden, som hun vil gifte sig med, og ikke en eneste mand i
verden, som vilde gifte sig med hende, og hun dertil føler, at hun
har baade evner og lyst til at bli prest eller sagfører eller doktor
eller — general — ja, hvorfor ikke? liver sin smag, tous les gouts
sont pour moi respectables — saa kan da ingen negte, at det for
hende er haardt at skulle bøie sig for fru Petersens kategoriske be
faling til sit kjøn om at bolde sig indenfor de grænser, fru Petersen
holder sig. Fr. Olsen kritiserer ikke fru P., fordi hun har følt det som
sit eneste kald i verden at føde børn — tvertimod, hvis fru P. op
drager sine børn godt og er alt, hvad en god moder og hustru kan
være, gir fr. Olsen hende sin fulde anerkjendelse og respekt — men
saa fordrer ogsaa fr. Olsen, at fru Petersen skal anerkjende og re
spektere det, som hun — tvunget eller frivillig — har sat sig som
livskald og livsmaal.
Kvinden skal bare virke i familien, siger vore modstandere.
Ja, det er sikkert, at den familie, hvor det kvindelige element ikke
findes, den har det ikke godt, det er vi alle enige om. Lad saa være,
at de voksne og de frishe kan ha det godt i den familie, men de
smaa og de syge, hvorledes gaar det med dem? Vi føler alle en
244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
