Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - For opdragelse og undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Katekismen er flere hundrede aar gammel, og er det ogsaa givet, at
Luther har fundet den bedste form?
Skolebestyrer Sørensen sluttede sig til Horns brochure. Pontoppi
dans forklaring er for juridisk, og den er fuld af selvmodsigelser. Tal.
nævnte flere eksempler. Med hensyn til Luthers katekismus paavistes,
at den ikke nu föreligger i sin oprindelige form; den havde egentlig 6
parter. Denne forandring havde de orthodoxe seiv företaget. Man
maatte ikke lade sig formeget binde af et bekjendelsesskrift.
Skolebestyrer Andersen troede ikke, Luther var en pædagogisk
ufeilbarhed, som teologerne mente. Tal. vilde blive kvit Pontoppidans
forklaring, ønskede et resultat og ikke bare en diskussion derom.
Udtalte, at Pontoppidans forklaring hviler paa et i høieste grad upæda
gogisk princip. Religionsundervisningen bør lægges paa en bred
historisk grund.
Biskop Essendrop mente, at man ikke behøvede at lægge lærerne
paa hjerte, at undervisningen bør lægges paa historisk grund. Med
hensyn til Pontoppidans forklaring fremholdt taleren, at ingen modsiger,
at den har store mangler; men at den har overlevet sig seiv, troede
han ikke, man magtede at bevise Ytrede videre, at frihed for den
enkelte lærer kunde blive tyranni for kirken. At lærerne er samvittig
hedsfulde vilde modificere kirkens frygt; men taleren mente dog, at man
ikke kunde opgive det, man har, før man fik noget bedre.
(Sluttes.)
Den engelske folkeskole med sin „payment by results" har i læn
gere tid været gjenstand for den skarpeste kritik saavel i engelske som
udenlandske tidsskrifter. Det hele system synes at være forkasteligt.
I undervisningsdepartementet i Whitehall er saagodtsom udelukkende
ansat folk, der aldrig har havt nogen befatning med skoler. Det har
givet „Punch“ anledning til at skrive: „Er det muligt, at vi endelig i
kontoret for undervisningsvæsenet har faaet en, der har seet et barn?“
Ved siden af departementet staar inspektörer og underinspektörer.
Disse er i regelen „gentlemen", men ulykkeligvis vælges de ved pro
tektion, de har aldrig virket i en folkeskole, men skal alligevel iværk
sætte en lov, der er forfattet af „ikke-skolemænd“, og som med sine
137 „maa“ og „skal“ föreskriver, hvorledes skolerne skal ledes. Disse
inspektörer uden nogen praktisk erfaring prøver lærernes arbeide efter
instruktioner, der er udarbeidede af de ikke praktisk erfarne departe
mentsfolk. Uniformiteten er det afgudsbillede, for hvilket disse med
skolens forhold og barnenaturen aldeles ukjendte embedsmænd ofrer
alle andre hensyn. „Alle børn er i deres øine lige, alle lærere lige;
lige er alle inspektörer, lige er børnenes forhold og omgivelser, og
92 Nylænde, 15de marts 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
