Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de januar - Kvindelige jurister (red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. Louis Franck, doktor ved universitetet i Bologna, udgivet en historisk
kritisk afhandling om emnet. Tagende sit udgangspunkt i den belgiske
lov af 1876, som foreskriver, at rettelig erholdte og stadfæstede diplomer
berettiger til praxis, hævder M. Franck, at et saadant universitets
diplom ogsaa maa berettige kvinder til at praktisere som advokater,
ligesom det allerede har givet dem ret" til at praktisere som læger.
Dette blev strax imødegaaet af andre lovkyndige, som indvendte, at
doktorpraxis og advokatpraxis ikke var analoge tilfælde, eftersom der
til den sidste krævedes aflæggelse af ed. Spørsmaalet blev derfor:
vilde man tillade kvinder at aflægge sagfører-eden eller vilde man ikke.
Da Mdlle Popelin fremstillede sig for at aflægge eden, havde hun
to jurister til at fremkomme med fordringen paa hendes vegne: M.
Franck og M. Guillery. Generalprokurøren M. van Schoor begyndte
derpaa med at komplimentere Mdlle P. for hendes lykkelig tilendebragte
studier og gik saa over til at underrette hende om, at al hendes tid
og umage ikke destomindre var spildt. Paa følgende præmisser var
det den høistærværdige herre kom til denne afgjørelse:
»Allerede for tolvhundrede aar siden blev det ved Digesterne forbudt
kvinder at træde frem for skranken, »fordi mandlige embeder ikke søm
mede sig for deres kjøn». Det samme forbud findes i Theodosius’ og
Justinians love.
Under det gamle regime i Frankrige fik markisen af Crequy og senere
Mdlle. le Gracieux de la Coste tilladelse til at forsvare sig offentlig. Mdlle
Gr. tabte sin sag, men førte den med beundringsværdig dygtighed. Histo
rien beretter, at hendes stemme var smuk, hendes fremstilling fortrinlig, og
hendes fremtræden værdig og ædel.
I Rom fik Amasia og Hortensia basilikaerne og forum til at gjenlyde
med sin veltalenhed, men de havde uværdige efterfølgere. Calpurnia var
lærd, men hun irriterede dommerne med sin høirøstethed. Aphrasia var
bekjendt for sit umaadeholdne sprog og sine rasende gester; og det blev
ved lov forbudt kvinder at føre sag.
Advokaterne er’ vistnok ikke offentlige funktionærer, eftersom de ikke
udnævnes af regjeringen, men de udfører retslige handlinger og er med i
retfærdighedens haandhævelse. Og i dommernes forfald kan de endog
opfordres til at tåge disses ledige pläds i retten. Hvorledes kan nu en
kvinde haandhæve andres ret, nåar hun ikke engang i borgerlige sager
kan handle uden sin mands bemyndigelse eller raade over sin egen
ejendom?
Kvinderne er altsaa borgerlig umyndige. Man kan sige, at mænd kan
være advokater, før de har naaet myndighedsalderen. Men der kan ikke
dragés sammcnligning mellem en umyndig mand og en umyndig kvinde,
En umyndig mand har i sig spiren til en myndig mand!!«
Dog har man tilladt kvinder at føre deres egen sag.
Nylænde, 15de januar 1891. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
