Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 6. 15de marts - Adolf Diesterwegs religiøse anskuelser (A. H.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Diesterweg erkjendte klart og tydelig, at religionsundervisningens
opdragende indflydelse ikke er afhængig af en bogstavelig stivnet fast
holden al .kirkedogmerne eller af mængden af religionstimer og andagts
øvelser. Han siger saaledes:
„Hvor jeg har havt den lykke og nydelse at iagttage dyb indvirk
ning paa skolebørnene i evangeliske og katholske skoler der var
denne ikke frembragt ved dogmet, det var lærerens karakter og aand,
hans individualitet og subjektivitet, der frembragte den."
„Religionstimerne skal være festtimer for gemyttet som for erkjen
delsen. Hvilken voxen kan daglig nyde to saadanne? Og tænk saa paa
børn, hvis natur viser langt ringere trang til religiøs belæring! Men
her har man just det ømme punkt! Man erkjender det, derfor vil man
fremtvinge denne trang gjennem mængden af timer. Det vil ikke lyk
kes, fordi det ikke kan lykkes. Hvad der er imod naturen, kan aldrig
i sandhed naaes . . . Resultatet af hine forholdsregler vil være: Reli
gionen kommer endnu mere i forfald end hidtil, uviljen mod religion
og kirke vil øges."
Meget høit skatter Diesterweg livets betydning for den religiøse
dannelse: „Stemmer ikke livet overens med den retning skolen har,
saa ødelægger livet alt, hvad denne har bygget op. Børnenes religiøsitet
afhænger af deres families, af fars og mors, kort af den voxnes
religiøsitet. Derfor bør man i ungdomsundervisningen ikke blot ingen
vægt lægge paa den formulerede bekjendelse, men man bør heller ikke
overvurdere hin forkastes af pædagogiken, dennes værd
forsvinder næsten for den indflydelse, som de levende religiøse om
givelser udøver."
Diesterwegs positive fordringer til religionsundervisningen i folke
skolen sammenfattes i forlangendet om en almindelig, det vil sige en
for alle fælles religionsundervisning. Dette er dog ikke saa at forståa,
at Diesterweg forlanger en abstrakt religionsundervisning, almindelige
moralske sætninger, definitioner om etiske og religiøse begreber. Han
siger derimod: ~Religionsundervisningen i folkeskolen er historie, intet
mere og intet mindre." I dette punkt staar Diesterweg altsaa den
Herbartske skole nær. Han forkaster dog „enhver kirkelig katekismus,
saavel paa grund af dens indhold som dens form."
Hvad Diesterweg forlanger, er altsaa konfessionsløse skoler, men
ikke religionsløse. Han gjør det imidlertid ikke af fiendskab, men af
kjærlighed til religionen. Har man nu ret til at stemple hans anskuelser
som farlige for religiøsitet, for kristendom? Nei, de kan ikke være far
lige for den sande religiøsitet, men kanske for den døde form, som
man tror at burde klamre sig til, fordi den er saa meget lettere at faa
tag i end det, der er religionens kjerne. Den religion, som man holder
paa for massernes skyld, vil alvorlig rystes, hvis Diesterwegs anskuelser
Nylænde, 15de marts 1891. 91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
