Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 1ste april - En kvinderøst (anmeldt af M. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Har Henrik Ibsen i Hedda Gabler shildret virkelige Kvinder : En
Den literære kritik har staat temmelig forlegen overfor Ibsens sidste
digterværk Den sædvanlige behandlingsmaade strak ikke til her; hei
var noget ligesom en naturproces, hvor man maa anstrænge sig for at
forståa de virkende love uden at spørge om dette ogsaa gaar rigtig til.
Det kunstværk Ibsen gir os er „ein stiick welt", ligesaa tungt og van
skeligt for tanken at gjennemtrænge som det liv, vi lever, hvor de
stærke revolutionerende kræfter ligger som halvkvalte under dagliglivets
vaner og smaasnak, mens det for hans syn, det skjønner vi nok, har
vist sig dekomponeret i alle sine elementer; vi føler det som intet var
fast, alt er flydende og vore sympatier driver med strømmen. Lad
„fagmennesketa og det „søde tossehode" være dem, som bjerger sig,
lad dem endnu arbejde sammen en stund, - vi tror ikke paa dem
som „fremtidens kulturmagter", de lever jo kun af et efterladenskab,
de har ingenting, de kan kalde sit eget. Men aand, skjønhed, person
ligheds- og frihedstrang skal vel ikke altid ligge under for egen synde
skyld, seiv maa de være de gode frelsende magter.
.,En kvinderøst" en vel kjendt, som vi altid lytter til med op
mærksomhed og interesse har tat ordet og med eiendommelig klog
skab og finhed strax vidst at begrænse sin opgave og har dermed uden tvil
grebet det centrale hos hovedpersonen i det digterværk, som publikum efter
en kort studsen og nogle indvendinger, som næsten sa sig seiv, tilsyne
ladende ikke mere tænker paa. Forfatterinden ser Hedda Gabler som
den tragiske skikkelse fra det . øieblik, hun trær ind paa scenen.
Nåar kritikere af fag endnu ikke har været i stand til i deres mange
slags udviklinger at komme denne skikkelse rigtig nær, saa tør det ha
sin grund i noget, som de har glemt eller kanske aldrig vidst. Det er :
unge kvinders evne til at abstrahere, en barnlig evne forresten. „Det er
haardt at døie for et mandfolk," siger Garborg, og det kan saa være.
Men det er nu saa alligevel, og beviser kunde føres i mængdevis. Nåar
man vilde lægge mærke til denne egenskab, kunde den gjøre stor nytte i
opdragelseskunsten, være ligesaa brugbar der som den er farlig for
livsførelsen, enten man vil kalde den renhed eller mindre velvillig
dumhed, Hedda Gabler er den feterede og korrekte baldame, hun er
Kvinderøst. H. Aschehoug & Co. 1891.
Nylænde, iste april 1891.
Literatur.
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
