Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Tidens tegn (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mod sædelighed; ved at nægte en norsk kvinde at svare paa de om
talte forhaanelser og fordrejelser, ved dette har organet paa den mest
iøjnefaldende maade taget parti mod kvindereisning og for den berømte
„irie kærlighed".
132
Dette er en vigtig tjeneste; derved er skumleriets sammenrøring
splittet.
Vi har imidlertid at gore med folk, som intet kan eller vil lære,
folk, som ord ikke bider paa. Forsaavidt nytter det ikke at spilcle ord
paa dem. Jeg har kendt folk, som siger: „Ord bider ikke paa mig".
Meget vel ; slige folk maa da mødes med noget, som ikke er ord.
Jeg vil alligevel atter fremsætte denne sætning: Den mandlige
tænker er fuldkommen uvidende om kvindetis tilveerehe, i høierc for
stand.
Vi kan se, hvor den træffer ogsaa forfattere, der ikke egentligt kan
regnes til tænkerne. Gabriel Finne optræder, iet opsæt, „Kvinden i
vor literatur" *), mod den skrækkelige vending, som vor literatur hat
taget. Den er saaledes, at »herren" ikke længer staar med palmer i
hænderne paa triumfvognen, som han er vant til, medens en skare
ulyksalige, elendige »fruentimmer og kvindemennesker", dels ligger
knust under hans fødder, dels i lænker folger sejrherrens vogn. Nu
sætter digterne kvindeskikkelser i højsædet, og sætter ham seiv, den
privilegerede, i et lys. hvori han ikke tar sig ud.
„Vore digtere vilde neppe piske sit eget køn saa blodigt, aldrig
lodde saa dybt og saa skaansellost i dets slethed, hvis de ikke havde
troet paa muligheden af ideale mennesker inden dette andet køn, levende
paa samme jord, under samme betingelser som mændene og sammen
med dem". Saa siger hr. Finne. Der er en saa tyk skodde i denne
ene sætning, med hensyn til „kvinden" i den norske literatur, og en
saadan uvidenhed om de betingelser i virkeligheden, hvorunder de to
køn lever, at jeg vil forbeholde’ mig at yderligere opklare den en
anden gang.
Jeg vil her kun udhæve, at hr. F. trøster sig med, at disse digter
nes „kvinder" umuligt kan findes i virkeligheden.
De herrer er vant til at bli talt efter munden. Vi ser saaledes et
villigt „talerør" i den „uskønne företeelse" i »Samtiden".
Vi tinder alle de samme bestanddele igen’ i hr. G. Finnes bryg,
som i fru M.s udgydelser. Den større livlighed og bevægelighed hos
hende røber kvinden; men hun kan sine ting paa sine fingre. Hun
gaar saaledes villig ind paa, at kvinden er et væsen, som er skabt til
at tilfredsstille den lavere natur hos manden.
*) »Kf.a Intelligentssedler< nr. 221 —222 1890.
*) »Kf.a Intelligentssedler< nr. 221—222 1890.
En slig literatur er ikke noget tes. det er greit.
Nylænde, iste mai 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
