Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 9. 1ste mai - Tidens tegn (Aasta Hansteen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men alting stilles nu paa spidsen; denne de smaa anonyme mand
folks sætning forslaar ikke længer. Man optræder nu under navn for
at forkynde, at al natur er lav. Alt hvad som gaar i højden er
unatur; det er hjernespind og tøv. Man forkynder sig som „sen
sualister", det er udlagt: sandselighedsfolk Hr. G. F. erklærer paa
disses vegne, at de generes skrækkeligt af de «moralske idealer", af
kvindernes „hvide, rene, ædle attributer".
At kvindens oprindelighed maa ligge i det lave er for ham en
trosartikel; der skal ingen faa indbildt ham noget andet. Han graver
efter kvindens oprindelighed ligesom Strindberg i det lave. Han
synes det er forfærdeligt, at digterne „skaber" disse ypperlige kvinde
skikkelser. Han haabede det skulde bli bedre „naar der bare kom
nogen nye værker af kvindelige forfattere"; men, nej! ,,Alle haab
og spaadomme er stygt tilskammegjort, og det skønt vi har faat en
hærskare af skrivende damer’’. Hr. F.s siste haab er nu, at han ved
hjælp af sin gode ven, politifuldmægtigen, som hver eneste dag „sætter
tyve glædespiger paa mangelsgaarden, desforuden dømmer femten
tjenestepiger for tyveri og endda faar tid til at udstede arrestordre mod
tretten hustruer" hans sidste haab er, at han ved denne kraftige
hjelp skal faa bugt med al den »moralske storslagenhed".
I den henseende stemmer forkynderne af materialismens evan
gelium, og ,,de blottede lidenskabers og de menneskelige drifters"
apostle overens med statskirkens biskop, J. C. Heuch, at kendsgerninger
ikke bider paa dem. Den siste vil, at alle kvinder skal være gifte; de
første vil, at alle kvinder skal være lave. Begge parter tror, at nåar
de udskælder kvinderne kraftigt, saa faar de det, som de vil ha det.
Vi finder fremdeles overensstemmeise mellem talerøret: fru L. M.
og talsmanden G. Finne. Vi faar saaledes at vide, at kvindesags
kvinderne ligeledes er „skabte" af de norske digtere.
Hvem var det da som ,,skabte" Camilla Collett? Hun udgav
„Amtmandens døtre" i 1854; og hun stod derefter alene ,,mod strøm
men" i henimod tyve aar.
Hvem var det som ,,skabte" Fredrika Bremer? Hun optraadte i
1855 med sin , Hertha", som kun i formen er en roman, men som i
virkeligheden er et indlæg i kvindesagen. Dette kom som et lyn fra
blåa himmel i det kom saa uforberedt over den svenske læseverden, og
bogen vakte en saadan forfærdelse, at PYedrika B., som var yndet og
anset som novelleforfatter, mistede sin popularitet. Der reiste sig en
storm mod hende, saaledes at hun flygtede til Italia. Hun opholdt sig
i udlandet i seks aar, iridtil almenheden var bleven fortrolig med de
nye tanker.
Nylænde, iste mai 1891. 133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
