Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Forhandlinger i stortinget om de kvindelige telegrafisters lønninger (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kr. 9C0. Men saa skal man lægge mærke til, at arbeidstiden ikke er
saa lang for lærerinderne som for telegrafistinderne; ei heller har lærer
inderne det sløvende, anstrængende arbeide antager jeg, som telegrafist
inderne. Vistnok er det mere intest, kræver ligesom en større aands
anspændelse i øieblikket, end for telegrafistinderne; men saa er det et
aandsarbeide, som i høiere grad holder interessen vedlige end det rent
mekaniske arbeide, som telegrafistinderne har. Og saa kommer dertil,
at lærerinderne har sine ferier. Alt i alt synes mig derfor, at telegrafist
inderne bør have nogen formon i lønnen fremfor lærerinderne. Jeg
kan derfor i det hele slutte mig til komiteens indstilling. Naar der er
talt om de budgetmæssige hensyn, vil jeg derom sige, at de budget
mæssige hensyn mener jeg at tage, naar jeg slaar af paa det, som jeg
anser for det principielt rigtige, i den grad som er gjort ved komiteens
indstilling.
Gunnar Knudsen : Jeg skal kun gjøre nogle ganske korte bemærk
ninger. Af repræsentanten fra nordre Trondhjems amt er nu det prin
cipielle spørgsmaal blevet bragt ind: lige arbeide, lige løn. Jeg ved i
grunden ikke, hvorfor dette spørgsmaal er blevet bragt ind her. Der
er ingen i komiteen, heller neppe i denne forsamling en eneste, som
holder paa det i realiteten. Det vil sige: jeg kalder det saa, at de
ikke holder paa det „i realiteten", naar de ikke tør give det sin stemme
i en sag som den, der nu föreligger her idag. Hvorfor skal man da
tale om principer og overhovedet debattere paa disse principer, naar
hele forskjellen mellem mindretal og flertal er, at det ene vil komme
kr. 100 længere frem end det andet? Det hele spørgsmaal indskrænker
sig ikke til et spørgsmaal om principer, — det er det reneste skjøns
spørgsmaal, et pengespørgsmaal. Jeg har meget tilovers for dette prin
cip, jeg har tilovers for mange principer, men man kan ikke gjennem
føre dem og saa faar man som praktisk politiker tage forholdene som
de er. Den samme repræsentant fremhævede, at det var et stort
spørgsmaal, hvorvidt staten havde lov til at benytte sig af den om
stændighed, at det kvindelige arbeide -er billigere end det mandlige, og
det maatte ogsaa, saavidt jeg forstod ham, være et stort spørgsmaal, hvor
vidt staten havde lov til at benytte sig af den omstændighed i det
hele taget, at der var overflod paa arbeidskraft paa markedet. Han
syntes, at retfærdighedshensyn talte for, at staten betalte godt og
ordentlig. Ja, naar man taler om retfærdighed, saa skulde jeg være
tilbøielig til at sige, som det blev sagt ved en bekjendt anledning og
ien anden forbindelse: Hvad er retfærdighed? Mon det ikke ogsaa
kan siges at maatte være et stort spørgsmaal, om ikke alle de, som
er udenfor denne ring, som kaldes statens tjenestemænd, kunde sige
som saa: Hvorfor skal de, som er indenfor denne ring, leve bedre
end de, som er udenfor? Staten er dog en del af samfundet. Jeg
Nylænde, iste juni 1892. 149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
