Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Er den moderne industrielle udvikling til gavn for kvinderne (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
maatte foregaa ved det aabne ildsted, kogekarrene var tunge og
klodsede; man havde ingen komfur med vandbeholder og stegeovn,
ingen kjødmaskiner, ingen pølsesprøiter, ingen bifhamre, ingen presse
igjær, ingen strygeovne, symaskiner, sneller, ingen vandledninger
osv. Endelig maatte en stor del af arbeidet udføres ved lyset fra
skorstenen eller fra mer eller mindre elendige talglys og praaser.
Rimeligvis for at spare paa tiden brugte man i høi grad masse
produktion, men skaffede sig derved kun en uendelighed af nyt besvær.
Ti de ophobede herligheder kunde ikke passe sig seiv, men maatte
beskyttes mod ødelæggelse ved anvendelse af stadig opmærksomhed
og omhu. Exempelvis anfører forfaderen, at den tids svenske madam
Mangor, Kajsa Warg, tilraader husmoderen, naar hun vil opbevare
røget lax „att han ibland hänges up wid hufvud och åter wid stjerten,
ibland ligger neder än på kiøtt-sidan och åter på skinnsidan; ty om
han på ett sätt ligger för länge, sä stannar det feta åt en ända“.
Ved lejlighed gjør forfaderen ogsaa opmærksom paa, at disse
haarde kaar i lige maade deltes af kvinderne i byen og paa landet.
Pladsen i husene var intet sted knappere, end at man jo kunde före
tage alle de arbeider, der var nødvendige for at opfylde fordringen :
„at et vel forsynet hus ikke skulde kunne lade sig udspise fra oktober
til oktober".
Forfaderen gaar dernæst over til at skildre tilstanden i første
halvdel af vort eget aarhundrede, da kvinden i borgerlige hjem vel
endnu var bebyrdet med en stor del husarbeide, men da dog andre
store partier af dette arbeide allerede var övertaget af industrien, og
denne stadig gjorde ny indgreb i hvad der var tilbage. At spinde,
væve, brygge bage, slagte, vadske, brugtes vel endnu; men de mere
indviklede arbeider som maltning, eddikebrygning, sæbekogning,
brændevinsbrænding var i alt fald i byerne fuldstændig afskaffede.
Endnu førte kvinderne dog et slaveliv, siger forfatteren og citerer som
bevis sin moders skildring af tilstanden: „Eftersom jeg blev sendt ud
som lærerinde ved 21 aars alderen, kan jeg ikke regne, at jeg har
siddet ved spinderokken mere end 7-8 vintre, og at væve naaede
jeg vel knap at faa lært, da jeg kun tilbragte 3-4 somre i væver
stolen. En af mine søstre derimod, der tjente sit brød ved sine hæn
ders gjerning, sad i 25 —30 vintre uafbrudt ved rokken og om som
meren ligesaa længe ved væven. Hun begyndte gjerne klokken 5—6
om morgenen og maatte hænge i hele dagen igjennem." — Naar man
imidlertid sammenholder de forandringer, der den gang allerede var
trængt igjennem, med den senere udvikling, ser man, at det der var
foregaaet, simpelthen var begyndelsen til kvindens fuldstændige be
frielse fra trællearbeidet i hjemmet. Foruden at de allerfleste af de
nævnte arbeider slet ikke mere gjøres i hjemmet, udføres nu alt efter
Nylænde, 15de juli 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
