Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Kulturmaaling. I. af Aasta Hansteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremstiller N. som en fordomsfri aand. Det maa være i tillid tiil, at naar
det gælder kvinder saa er to tusind aar gamle anskuelser ikke alene
præsentable, men endog højst smagelige for hele den mandlige fylking
som G. staar i spidsen for.
Men han maa jo vide at den tyske forfatter er meget mer
gennemført end som saa. Det er hans storhed. Naar han, som Hussein i
daarekisten i Kaïro, taler om at pennen skal spidses, saa vil han det
virkelig, og han skærer virkelig halsen over paa sig. Af parentesen
ovenfor fremgaar det jo, at N. taler om slaveri og livegenskab ikke
for kvinder alene, men — isærdeleshed for mænd. Efter hans
gennemgaaende to tusindaarige anskuelser maa det være saa; og for ham som
stammer fra livegenskabets jordbund[1] ligger det nær at mene det.
Naar en knës eller en bojar skulde værdsætle sine ejendommer
saa var det ved at regne hvormange „sjæle“ der var i hver landsby.
Disse sjæle var mændene; kvinderne regnedes ikke.
Det er saadanne tistande som polak-tyskeren sætter som en
„betingelse for al højere kultur, for al forhøjelse af kultur“.
Kom frem med ham, herr Garborg! Lad os faa se Deres
„fordomsfrie aand“ fra alle sider.
Vi har andetsteds set, — jeg nævnte det i mit opgør ifjor, — at
Garborg er kar til at fortælle os, at „Nietzches sætning: Gaar du til
kvinden, glem ikke pisken! har — gennem Strindberg — slaaet saa
an ogsaa her hos os“.
Med dette os maa vor literære høvding mene sit følge af mer og
mindre anonyme knëser og bojarer. Vi faar tillige herved et nys
om at enhver af disse, udi egen indbildning, ejer en flok „sjæle“ —
som er kvinder.
Naar vi faar se, hvorledes N. svinger pisken over millioner sjæle
— som er mænd, — da vil vi se hvor der blir af den „fordomsfrie
aand“.
Kan hænde at Garborg og alle hans bolde svende blev drevet ind
blandt de livegne horder.
Lad os høre en ytring af stykket „om kvinden“:
— „En mand som har dybde i sin aand — han kan kun tænke
orientalsk om kvinden; han maa fatte kvinden som besiddelse, som
laasfærdig ejendom; — han maa her slutte sig til Asiens uhyre
fornuft, Asiens instinktoverlegenhed, saaledes som grækerne i sin tid
gjorde det, disse Asiens bedste arvinger og elever, der som bekjendt (?)
med tiltagende kultur og kraftudvidelse blev skridt for skridt strengere
mod kvinden, kort: mer orientalske“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
