Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Vore eventyrs kvindeskikkelser (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bekjendt, er noget erotisk anlagt, og fordi kvinden jo ligesom er
nødvendig i „naturens husholdning“. Men kvinder, som er skildret saa at
sige for sine dyders skyld, uden i sammenhæng med eller som staffage
for Askeladdens erotik, findes ikke mange af. Vistnok er der flere
eventyr, som har kvindelige titler, men blandt disse skal vi ialfald ikke
finde noget ideal, saasom de alle i mere og mindre grad paa en
temmelig negativ maade bidrager til vort kjøns forherligelse. Vi skal
se lidt paa nogen af dem.
Først støder vi i „Gjertrudsfuglen“ paa den kjærringen, som
bager og bager og aldrig finder et emne lidet nok til at gi bort, endda
det er selveste Vorherre og St. Peder, som er ude og ber om lefse.
Men hun faar da ogsaa sin velfortjente straf, forsaavidt det kunde være
nogen straf at gaa over fra bagstekone til fugl, selv om det var en
fugl, som af og til maa lide af noget vandmangel. Hun er altsaa
gjerrighedens og smaalighedens repræsentant.
Saa træffer vi paa de berømte „Somme kjærringer“, hvis dumhed
er saa kolossal, at den næsten grænser til genialitet; men at fremstille
dem som vanvittige genier, har vistnok ikke været fortællerens mening,
saa jeg tænker, vi desværre blir nødt til at opfatte dem aldeles
bogstavelig.
Jeg gaar bleg, men fattet videre og kommer til „Gudbrand i Lien“.
Ja undskyld, det er jo ikke en kvindelig titel; men jeg er aldeles vis
paa, at kjærringen i det eventyret er pointet. I den mandlige verden
gjør vistnok denne kvindetype stor lykke; men jeg tillader mig fra
mit fremskredne kvindelige standpunkt at finde hende saan lidt for
lidet selvstændig, til at hun egentlig kan fortjene min beundring, uden
for saavidt, at hun gir anvisning paa en glimrende løsning af det
vanskelige problem: den huslige fred. Lad gaa da, at hun er af de
bedre. Men saa kommer vi til en, som jeg tænker slaar sparto til
dem allesammen, nemlig „Gidske“. Jeg haaber, jeg kan fritages for
en nærmere skildring af dette mildest talt utækkelige fruentimmer.
Naar jeg minder om, at hun med vold og magt vilde gifte sig, antyder
noget om et mindre heldigt udstyr af tjære og fjær, samt at hun
kommen ind i tyvebanden, uafladelig skraalte: „Vil I ha buk eller
søie, buk eller søie?“ saa tænker jeg, hun staar tydelig nok og
afskrækkende nok for vort aandelige øie. Og vi kvinder ialfald forlader
hende med et haabløst suk, uden at ha faat spor af opreisning for
vort kjøn her heller.
Men gaar vi saa over til „De tre mostre“, ser det jo adskillig
lysere ud; og har man bare overlegenhed nok til at overse deres
legemlige skavanker, og desuden huske paa, at disse var medaljer for
haandarbeide, præget i datidens noget plumpe form og smag, faar vi
jo tre yderst agtværdige gamle damer, dem jeg i min fantasi udstyrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
