Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15de juli - Hvorfor ikke pisk? (Olaug Løken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er et tillæg til det forfærdelige at være gjenstand for en slig
forbrydelse.
Og saa skulde man foreslaa, at — „den mand burde piskes"?!!
Nei nei! Skal der være «logisk sammenhæng11 (som fru Nielsen
siger i sin brochyre) mellem forbrydelsen og straffen, da er pisk ikke
nok! Da maatte middelalderens tortur til, eller den russiske knut —
— 100 slag af den — det skal være næsten døden — det kunde kanske
gi morderen en anelse om den sjæleangst og rædsel, han tilføied den
uskyldige pige; det kunde kanske gi en logisk sammenhæng mellem
forbrydelsen mod Andrine Tomterud og straffen derfor.
Men — denne «logiske sammenhæng’1 er, naar vi tænker os om,
dog en tilbagelagt tids retsopfatning. Den kan lede til grusomhed og
barbari. Og hvad afføder saa igjen grusomme og barbariske straffe
andet end ny vold og nye grueligheder ?
Vor tid arbeider paa at humanisere menneskene fra grunden. Vor
tid vil ikke udtænke straffe, som kan passe i rædsel til forbrydelsen. Vor
tid vil behandle mennesker — seiv de mest barbariske og haabløse,
seiv de vildeste forbrydere — som mennesker, — om det dog kan
være muligt at finde et punkt at bygge det gode op paa. Og findes
ikke dette punkt, da vil vor tid idetmindste kunne si: vi har forsøgt
derpaa.
Jeg haaber, at vore straffelove og vor retspleie og vore fængsler
engang maa bli saa gode, at vi tør si dette. Og i den retning maa
der ialfald arbeides.
Men — siger man — det var mere til et afskrækkende eksempel,
vi ønsked pisk, det var mest for at hindre andre fra at begaa samme
forbrydelse.
Tror De, at et menneske, der er besat af et raseri, som driver ham
til at kvæle et menneske, før han opgir sit forsæt, — tror De, at et
saadant menneske vilde eller kunde afkjøles i sit raseri, om han vidste,
at der i loven var sat piskestraf for at voldtage en kvinde? Ikke, om
det var inkvisitionens rædsler, der trued ham, opgav han det i det
øieblik. Et af slig forbryderlidenskab besat menneske kan ikke opgi
sin eneste tanke, før den er fuldført. Han kan udsætte den, om han
blir overrasket, men han opgir den ikke. Det eneste skulde være, om
han da kunde piskes — eller i dette øieblik gives en fysisk afkjøling
under en kold styrt! Men desværre, — da har man ikke anledning til
at fakke ham.
Mon desuden ikke alle, som vil begaa en forbrydelse, tror, at
den skal bli uopdaget? Prøv at sætte straffen for mord til alle helvedes
pinsler, — der vil bli begaaet akkurat de samme mord, som nu. Og
sæt straffen for tyveri til hjul og steile, — folk vil stjæle ligefuldt af
nød eller af lidenskab. Stjal man vel mindre ide tider, da der var
171 Nylænde, id5e juli 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
