Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 1ste august - Føljeton: Skisse fra Romsdalen (Forts.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hørtes lyd af glas og flasker. Nogle skyttere holdt nemlig paa at styrke
sit mod og sin arm til den forestaaende prøve.
Folk begyndte at stimle sammen fra alle kanter. Klyngevis stod
jenterne, hviskende og leende, mens de alt-i-et skottede hen til en eller
anden unggut, der med sit blankpudsede gevær paa skulderen selv
bevidst og smilende ilede forbi dem hen mod det fælles mødested,
hvorfra snart skud paa skud gjenlød.
Ingrid, som tjente oppe hos doktorens i det hvide huset med lønne
træerne rundtom, havde ogsaa faaet friatten. Og fri som fuglen følte
hun sig, da hun sagte nynnende ilede afsted forat deltage i en for
nøielse, hun havde glædet sig til i ugevis. Hun saa saa lys og vakker
ud i sin nette nationaldragt, at de, som mødte hende, uvilkaarlig
vendte sig og saa efter hende. Hun lignede ikke nogen blasseret dame,
der træt og udmattet slæber sig fra selskab til selskab. Ikke mange
søvnløse nætter havde dunklet de tindrende øines glans eller falmet
disse friske kinder. Ingrid havde glædet sig til denne aften, meget
fordi hun kunde faa blive lidt kjendt med folk. Hun var nemlig først
sidste host kommen hid fra nabobygden sammen med doktorens, hos
hvem hun havde tjent siden sin konfirmation. Denne familie holdt
meget af hende, og hun havde som et hjem hos dem i alle dele.
Ingrid var vist lidt sent ude, ialfald var skydningen ophørt, og parrene
hvirvlede i fuld fart om paa pladsen, da hun kom. Hun blev strax
reven med blandt de dansende, thi lys og vakker, som hun var, faldt
hun snart de spræke gutterne i øinene, og god var hun at danse med
ogsaa, let som en fugl. Hun blev efter en stormende gallopade just
ført tilbage til sin plads af sin kavaler og stod nu og smaapratede
med ham, viftende og kjølende sig med en løvdusk. Hvor herligt det
var at leve! Hvilken glæde hun følte ved at se alle disse muntre
mennesker om sig, høre al denne deilige musik ! Uskyldig og sorgløs
som hun var! Bare barnet, bare atten aar! Førend hun gik hjemme
fra fik hun ligesom en bange anelse eller frygt forat komme ud blandt
saa mange mennesker, men den gik hurtigt bort; alle var jo saa ven
lige mod hende.
Medet faldt hendes blik paa en mørk, bleg mand, der stod og
lænede sig mod den gamle ask. Der laa noget fremmed over hans
hele person og klædedragt. Han kunde vel være omtrent tredive aar.
Det var John Kampen — amerikaneren — saaledes kaldtes her i byg
den de hjemvendende udvandrere. Ingrid kjendte ham lidt; hun havde
talt med ham i julen, strax efteråt han var kommen tilbage fra
Amerika, og siden havde hun truffet ham nogle gange. Paa veien
hidned idag var hun pludselig kommen til at tænke paa, om han var
paa festen. Men saa kom det strax udaf tankerne hendes igjen. Han
var ligesom saa meget og stod saa fjernt, en af bygdens bedste gaard-
192 Nylænde, iste august 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
