Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - I anledning af „Vore eventyrs kvindeskikkelser“ (Af G. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uangribeligt ideal, det er sandt nok; men hun er ganske vist heller ikke
digtet i den hensigt. Tværtimod, — efter min opfatning af dette æld
gamle eventyr, som lever i alle sprog verden over, staar hun og
han — de to mennesker — smaa og mangelfulde indunder den ideale
kærligheds store magt, den, som er stærkere end døden, og som
overvinder alt. — Men uselvstcendig er hellerikke hun; ti en saa lang
og haard kamp som den, hun siden gennemgaar for at vinde sin
prins igen, føres ikke tilende med sejr, uden at selvstændigheden vokser
sig stor og stærk. Saa jeg vil ogsaa benægte, at hun blir nogen
kone for Gudbrand.
Havde De endda git anvisning paa „manddatteren“ i „Buske
bruden“ som en, der med tiden kunde gøre sig fortjent til denne ære,
saa vilde jeg forstaat Dem! ti hun er uselvstændig. Det er just hende,
som tar saa vel imod alle mandshoderne! og som i baaden kun har
den ene repllk: „Ja naar min broder siger det, saa faar jeg vel gøre
det“. I sin formentlige lydighed mod sin bror gaar hun endog saa
vidt, at hun hopper i søen og er derved lige ved at forspilde baade
sin egen lykke og sin brors liv. — Det forekommer mig, at hun mere
er eksempel paa, at blind, kritikløs tro kan føre paa afveje, end hun
er opstillet til efterfølgelse. Hvordan hun bør opfattes i dybere for
stand, — om det er menneskets afmægtighed ligeoverfor sin onde og
gode skæbne, eller det er hypnotismens magt, vore forfædre har havt
blik for, — skal jeg ikke indlade mig paa at bedømme.
Naa — jeg synes, vi nu har en pen samling at noksaa interes
sante og sympatiske kvindeskikkelser; — et par er rene idealer, somme
har en eller anden stor egenskab, vi maa beundre, og andre er saa
friske og menneskelige, at det er en sand fornøjelse.
Prinsesserne har vi endnu tilbage. De faar den allerværste med
fart og levnes ikke ære for 2 skilling. Deres generalnævner af en
prinsesse er lavet af alle de fejl, De har fundet hos samtlige prinsesser,
uden at ha faat tildelt en eneste stor eller god egenskab, — intet
under, De saa ikke finder nogen grund til at være kry af hende. —
Hvis nogen opfatter eventyrene om Askeladden og prinsessen som
et slags trubadursang om kærlighed mellem en idealmand og en ideal
kvinde, — saa er det en stor misforstaaelse.
Vistnok spiller erotiken i mange eventyr en stor rolle, men ligesaa
ofte en højst underordnet og undertiden slet ingen De er idetheletaget
rige i sin mangfoldighed af typer og kombinationer, disse eventyr. At
Askeladden er deres kælebarn i højere grad end prinsessen, er ikke
saa rart. Vi maa huske paa, at’ det er folkedigtning; — mens Aske
ladden er folkets egen søn og representant — idet det digter om ham,
digter det om sig seiv —, saa staar prinsessen ifølge begrebet folket
fjærnt. Hun er personliggørelsen af folkets stræben efter noget højere.
201 Nyi.ænde, 15de august 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
