Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 15de septbr. - Kvindesagen i Tyskland (ved red.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nød, der driver millioner af deres medsøstre ud i skammen, driver dem
i armene paa en mand, gjennem hvem de langt hyppigere end det blir
offentlig kjendt, paa det bitreste straffes med følgerne af hans forud
gaaende liv de og deres børn.
Og dermed er vi kommet til et andet punkt, ved hvilket ringeagt
for kvinden som selvstændigt moralsk væsen træder skrigende frem. Jeg
tænker her hovedsagelig paa de høiere klassers og middelstandens
brøst: jeg mener forsørgelsesægteskabet og det rige giftermaal. Begge
dele betyder en nedværdigelse for kvinden; begge dele kan og vil i
mange tilfælde blive hende til forbandelse. Den unge pige, der af
hensyn til ubemidlede forældre og i betragtning af den store konkur
rance gifter sig for at forsørges, er udelukket fra det fri, personlige
valg, paa hvilket jo dog det normale ægteskab skal hvile. Undertiden
følger der jo noget med, som den unge pige kalder kjærlighed, under
tiden heldigvis ogsaa virkelig kjærlighed; men i utallige tilfælde er det
dog et skridt af den saakaldte „fornuftder muligens kan være prak
tisk, men som ikke har noget at gjøre med den virkelige, praktiske
fornuft. Deraf følger da de utilfredsstillende ægteskaber, som ikke er
sjeldne, om de end sjelden fremtræder som saadanne. Denne tilstand
svarer ikke til det, som kristendommen forlanger for kvinden: frihed
og valg efter etiske hensyn i denne helligste og største sag. Her
gives der faktisk kun det ene middel: at stille den hidtil til ægteskabet
henviste kvinde paa ny grund: sætte det som hendes kald seiv ved
sit arbeide at forsørge sig. Langt raaere er dog giftermaalet for penge.
Ikke det er det værste, at mange mænd, hvem samfundet med et mun
tert, elskværdigt smil giver kjælenavnet „verdensmænd“, holder rige,
ulykkelige piger for gode nok til at betale deres gjæld; det allerværste
er nemlig, at det kristelige samfund spøger med det, istedetfor at kalde
tingen ved det navn, den fortjener: en skurkestreg. Ilde er det, at
staten bringer en række af sine embedsmænd til enten at gifte sig med
en rig kone eller forblive ugift. Men værre er, at store kredse af mænd
anser det som noget, der ,,simpelthen falder af sig selv“ at gifte sig
med en rig kone. Hvilket er det samme som, ret og slet at prokla
mere, at ægteskabet i første linie er en forretning, en forsørgelse for
mændene. Sikkerlig gives der ogsaa i disse kredse normale ægte
skaber; men at disse ikke er regelen, og kun danner undtagelser, lærer
vor nyeste literatur os, der vistnok ikke skildrer „sandheden men
som dog trækker visse företeelser, der kan ansees som symptomer paa
en farlig, indre sygdom, frem i en ganske vist grei, men gavnlig belys
ning. Heller ikke her gives der mer end et middel. Det kristelige
samfund, hvis det idetheletaget endnu gjør fordring paa dette navn,
maa opdrage sine døtre ved et virkeligt kald til modne karakterer; det
maa give dem en alvorlig, etisk livsanskuelse og kjendskab til verden,
Nylænde, 15de septbr. 1895. 224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
