Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15de oktbr. - Et indlæg i dagens strid (Af en mor)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ikke saa at forstaa, som om vi med én gang skulde kunne faa
alle usædelige mænd ud af verden, men min mening er, de vilde ikke
mere føle sig saa sikre paa sine urene veie. De fik nok begynde
at skamme sig lidt; de vilde sagtens snart forstaa, at de ikke længere
var saa godt seede ide bedste kredse. Naar saa grunden begyndte
at vakle under dem, — kanske da en eller anden vilde vende om til
en skikkelig vandel, — og først og sidst, hvad der er vort haab,
sædelighedsvennernes haab: de yngre slægter vilde holdes mere tilbage
fra at gjøre de skridt paa usædelighedens baner. Er det da saa van
skeligt at begribe, at det ikke er noget ondt, vi vil vore mænd, vore
brødre, vore sønner ved at stille kravet saa høit og strengt i sædelig
henseende? Hvor megen moralsk hjælp og støtte har det ikke været
for os, at kravet til sædelig renhed hos kvinden altid er bleven holdt
strengt frem, — hvad er der saa i veien for at yde manden den samme
støtte? Vi hjælper ham jo derved til at leve et lykkeligt liv. Jeg kan
ikke negte for, at det staar for mig, som det er vor sløvhed, der har
bragt saa mangen mand ned i den urenheds pøl, hvor han nu ligger,
og jeg tænker mig, at paa dommens dag skal skylden for den usæde
lige mands liv for en ikke uvæsentlig del lægges paa den dannede
sædelige kvinde; hun bar jo over med alt, — hun taalte ham overalt;
hun lukkede bare øinene, men gjorde ham derved blot saa meget
sikrere i den synd, som — efter de manges mening — ikke var saa
farlig, naar den blot köldtes skjult.
Man taler i vore dage saa meget om kvindens rettigheder, — om
at frigjøre hende for de mange aarhundreders underkuelse o. s. v. Her
er der et felt, hvor vi godt kan paakalde hendes ret, hendes selvfølelse,
hendes stolthed. Her er der et punkt, hvor vi godt kan lade hende
bruge disse egenskaber, saa hun engang kan reise sig og sige: Lige
for lige! Fordrer du, mand, rent liv af mig, saa gjør jeg ligesaa, —
jeg slaar ikke en tøddel af paa det krav.
Nu — at jeg har holdt alt dette saa skarpt frem, haaber jeg 1
forstaar sker, for at vi rigtig skulde taa had til usædeligheden, hvor
somhelst den end kommer tilsyne, — et saadant had, at vi begyndte
at gjøre noget, foråt den kunde hemmes og ikke længere vove at op
træde saa frækt.
Men — hvad skal vi da gjøre? det er spørgsmaalet. — Som altid:
begynde i hjemmet, begynde med de smaa. Hav tilsyn med deres
lege, deres samtaler! ikke mindst med samtalerne, naar børnene blir
saa store, at de kommer i skole. Der foregaar megen raadden snak
allerede blandt skolebørn; fordi om børnene opfører sig pent og an
stændigt inde i stuen hos far og mor, kan der foregaa meget stygt og
urent baade i gebærder og paa anden vis, naar de er paa egen haand.
Her vil jeg sige: lad os ikke tro for godt om vore børn! Lad os
253 Nylænde, 15de oktbr. 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
