Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste jan. - Camilla Collett (Gina Krog) - Erindringer om Camilla Collett (Marie Bonnevie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Camilla Collett var død, tænkte jeg, at naar en kort tid var
gaaet, skulde jeg skrive om hende i „Nylænde“. Jeg har kjendt fru
Collett godt i de sidste ti aar af hendes liv, har saaledes adskilligt at
fortælle.
Paa en maade var det jo ogsaa en pligt at give en længere
„nekrolog“. Men jeg har ikke faaet betalt læserne denne gjæld. Altid,
naar jeg har tænkt paa det, er det som noget i mit indre har lukket
sig sammen over hendes minde — værnende om det, som om det
billede, jeg bærer i mit sind endnu paa længe ikke er færdigt — ikke
færdigt til at udstilles —, seiv for det mest sympatetiske publikum.
Men ofte, naar jeg har hørt folk „snakke“ om Gamilla Collett, har det
naget mig, at jeg ikke har gjort mit til at bringe forstaaelse.
Jeg føler mig derfor glad ved at nedenstaaende erindringer kom
mer frem i „Nylænde“, de vil bidrage sit til at sprede klarhed.
Gina Krog.
Erindringer om fru Camilla Collett fra hendes
sidste vinter.
(Af Marie Bonnevié).
Det var en mørk, snetung dag en af de allerførste i marts 1895.
En bidende kulde med nordenstorm havde i længere tid raset og hærjet
over land og strand, og kastet sygdom, sorg og død ind i saa mange
hjem. Da denne skarpe kulde havde udført sin onde gjerning blandt
menneskene, havde den forladt os for denne gang og det var atter
blevet mildveir og stille. Det var tidligt paa eftermiddagen. Store,
vaade snefiller dalede ned tæt og langsomt gjennem den stille luft, da
jeg vandrede hen over Holtegaden. Fra denne vendte jeg op omkring
hjørnet af Bogstadvejen, gik lnd i hjørnehuset af begge disse gader og
stansede udenfor entrédøren i anden etage. Derinde laa fru Collett og
led og stred sin sidste strid her i livet. Jeg var gaaet op for at høre
om sygdommens gang, men nølede lidt med at ringe. Vidste nok det
stod meget daarligt til derinde — skjønt stundom ogsaa lidt bedre —
men det viste sig kun at være skuffende haab -r- lysets sidste op-
Nylænde, iste jan. 1896. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
