- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
4

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste jan. - Erindringer om Camilla Collett (Marie Bonnevie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blussen, før det helt slukner. Jeg havde ikke straks mod til at ringe
— frygtede for at faa høre det værste. Vinterdagens dunkle, graa
dagslys forsvandt mer og mer, og der var saa lydløst og stille. Da
jeg gik ind i huset, var jeg blevet opmærksom paa noget, der straks
gfeb mig, som et betænkeligt, daarligt tegn. Gardinerne oppe i fru
Colletts vinduer — der vendte ud mod Bogstadvejen — syntes at
hænge saa besynderlig slappe, ligesom sørgende ned, kun lidt tilbage
trukne fra vinduerne og rullegardinerne i soveværelset var næsten halvt
nedrullede — mindede om flag paa halv stang en trist begravelsesdag
og intet lys var tændt deroppe, skjønt det var begyndt at mørkne.
Det gav et ubeskriveligt indtryk af sorg og død. Anderledes saa det
ud i de dage, da hun endnu var oven senge og sad i sin stue; da
lyste der altid hos hende, saasnart skumring begyndte, den rødlige lys
ning, som hun altid holdt. Hvor ofte i vinterens løb havde det ikke
været mig en beroligelse at se hendes kjendte lys i de fire vinduer,
naar jeg var gaaet derop med ængstelse for hendes helbred og liv.
Kulden, som havde plaget fru Collett saa meget, var sprængt, og mild
vejret, hvorefter hun saa længselsfuldt havde stundet, var jo nu kom
men men — forsent! Jeg tænkte paa de uforglemmelige timer, jeg
havde tilbragt hos fru Collet. Det var forfærdelig tungt at skulle miste
hende nu, hun, som ejede denne sjeldne, fine forstaaelse af af menneske
livet og menneskeværd, og hvis personlighed, saa fin og enkel, kunde
drage en saa mægtigt ttl sig – — —. Pludselig hørtes larm og tram
pen nede i trappen — en larm, der skar saa uhyggelig hvast gjennem
stilheden, det var et bud med blomster til fru Collett, der kom stor
mende op — og som ikke var ræd for at ringe. Saaledes fik jeg vide,
at hun endnu levede, men at hun seiv saa gjerne ønskede at dø. —
Faa dage efter fik fru Collet sit ønske opfyldt, hun døde om aftenen
den 6te marts.
* *

*


Det er omtrent otte aar siden, jeg traf fru Collett her i Kristiania for
føtste gang. Men gjennem hendes bøger — der havde grebet, vækket
og fængslet mig mer, end alt hvad jeg før havde læst — kjendte jeg
hende godt; havde længe elsket og sværmet for hende og ønsket at lære
hende at kjende; men jeg troede rigtignok, det var et haabløst ønske, thi
for det første vidste jeg, at hun mest opholdt sig i udlandet, og seiv sad jeg
dengang fastbundet i en liden kystby, fra hvilken jeg at alle kræfter længtes
bort. For det andet vidste jeg ogsaa, at fru Collett var saa gammel, —
skjønt det var mig umuligt at tænke mig hende gammel, — saa der var
liden tid at spilde, om der endnu skulde kunne være haab om at faa se hende.
Intet bindeled, som kunde føre mig personlig henimod hende, kjendte
4 NYLÆNDE, iste jan. 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free