Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15de jan. - Første kapitel af en endnu utrykt fortælling (Helene Larssen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og der kom to sommerfugle forbi paa sin flagrende flugt, af disse
smaa lyseblaa, du ved, som har forpagtet alverdens poesi i sin flor
lette skikkelse.
Mon de ikke var paa bryllupsreise disse to? Der fanged han
hende og bar hende med sig gjennem luften, mens han sagte dirrende
svæved henover den duftende kløvereng. Ikke florlet som før, men
tung, ør af kjærlighedslykke og blomstermost bar han sin lille lyseblaa
sommerfuglbrud i det varme, glitrende solskin.
Der hvilte de lidt paa et blad. Astrid sprang op, vilde se dem
mere.
Aa, der sad de henrykt sammen, havde leiet sig en liden villa for
fem sekunder, en villa, hvor blomstrln.de kløver var vægge og tag, en
villa, hvor blomstermosten drypped!
Og hun fulgte dem fra blad til blad. Der var villar tilleie paa
hver blomst.
Og Astrid forstod deres svimlende lykke idag, vilde bare vide, hvor
længe den kunde vare hos sligt et lidet sommerfuglpar.
Men han slap hende ikke saa længe hun saa dem; han bar hende
fra villa til villa, fra blomst til blomst. Aa, disse blomster, de maatte
svare til aar i menneskenes liv — fra aar til aar til aar skulde hun
og Halfdan elske hverandre! —
Astrid gik langsomt hjemover fra kløverengen.
Nu var det skriftermaalet hjemme om at gjøre, da.
Huf, naar det bare ikke var saa mange ceremonier med alleting!
Og slig skræk som hun bestandig havde havt for alle slags scener.
Hvad mon far og mor og hendes søskend vilde sige til det alt?
Og saa det, at Halfdan var gartner; det var ligesom saa rart og
fremmedartet i familien. Rigtignok havde hun hørt brødrene snakke
om en dag, at de kunde ikke tænke sig en vakrere stilling, end en slig
videnskabelig uddannet gartner. Og naar hun tænkte sig om, saa var
det heller ikke hans stilling i samfundet, som vilde virke saa fremmed
artet hjemme, men han seiv, saa rent forskjellig som han var fra alle
hendes søskend.
Og hvad var det nu ogsaa hos ham, som havde trukket hende
til sig?
Hun havde jo altid beundret sine brødre saa umaadelig og ment,
at slig maatte en mand være, naar han skulde være noget tess?
Ja, hvem kunde forklare sligt? Hun havde simpelthen forelsket sig i
ham. Det var ikke noget mere at forklare det.
Men hun havde det saa tydelig paa følelsen, at de ikke vilde bli
glad over forlovelsen hjemme. Det havde jo ogsaa været meget tale
om hendes begavelse og om, at hun vist blev kunstnerinde; men skulde
der bli noget ordentlig af det, saa maatte hun jo helst ikke gifte sig.
Nylænde, 15de jan. 1896. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
