Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 1ste febr. - Endnu engang om Gunnar Heibergs „Balkonen“ (M. D.) - Føljeton. Alvor (af U. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„ Julie" i hvinden vil de skal reises, retledes, styrkes, civiliseres, føle
sig som menneske. Paa den vei, gjennem den slags frigjorte kvinder
skal kjærligheden civiliseres ind i kulturen ikke paa nogen maade ud
af den, seiv om noget sligt lod sig tænke. Men dette er jo mandshad
— naturligvis!
Demokratiet er nævnt i forbindelse med Heibergs værk som mod
sætning til det. Ja, netop fordi demokratiet rykker frem, er det nød
vendigt at undersøge, hvad der mangler i vor kultur. Den frygt, som
Abel ikke tør udtale høit, at kjærligheden „er den eneste naturmagt,
som ikke lader .sig dyrke", turde vise sig ugrundet, naar alle tidens
gode kræfter tages med. M. D.
F©1j s f 0 n.
Alvor
(Af U. D.)
I
„Fornogle dage siden blev min mor begravet. Mine fodtrin gjen
lyder hult i de øde værelser, livor alt endnu staar, som da hun forlod
dem. Hist og her en vissen blomst. et blad eller en lyngdusk, som
har hvilet paa hendes kiste. De skal faa ligge, ti smaa og ubetydelige
som disse minder er, fængsler de dog mit blik som den dyrebareste
relikvie. Der er sjel i denne visne duft, den hvisker om vemodigt savn,
og den blege, talmede rose fortæller sin sorgfulde historie om dødens
grufulde magt.
Derhenne paa hendes sybord staar sykurven, og hendes strikketøi
ligger endnu, som hun havde lagt det den sidste aften, før hun blev
syg. Det er, som jeg berører noget helligt. Jeg venter altid paa hende,
at hun skal komme ind ad døren, og som hun pleiede, sætte sig i
lænestolen. Og naar jeg da tænker mig om, ak, saa ved jeg, at hun
aldrig kommer mere.
Ved hvadsomhelst jeg tar mig for, synes det mig, somom hendes
haand fører min, somom hendes stemme raader mig til, hvad jeg bør
gjøre, hun synes mig saa nær, og hendes klare, brune øine straaler
om mig bestandig.
Teologerne fortæller os megetom de døde og sjelenes fremtidige hjem.
jhjvad ved de, mere end vi andre? Spigerfaste teorier? Nei, gjennemlevelse,
40 Nylænde, i sle febr.. 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
