- Project Runeberg -  Nylænde : tidsskrift udgivet af Norsk kvindesagsforening / 10. aarg. 1896 /
104

(1887)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15de april - Marie Mejlænder (A. Hv.) - Veirmøller (M. M.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

men da han negter at anerkjende deres barn, bryder hendes harme løs.
Hun giver al den foragt, hun’nærer for ham, luft i lidenskabelige ord, der
rammer som piskeslag. Med skjælvende stemme fortæller hun om sin
kamp for sit barn og sit livsophold; røsten kvæles af bevægelse, og
hun ender i et fortvilelsens skrig. Saa glemmer hun alt andet og
husker et øieblik kun sit barn, øinene faar et længtende udtryk, stem
men bliver blød, og ordene dør hen i en mumien.
Man har bebreidet Marie Mejlænder, at hun spiller mere med
hovedet end med hjertet; men denne indvending forekommer mig ikke
at være grundet. Hun har vecl sit spil f. eks. i Agnes Vedels rolle i
samtalerne med Henning Tondorf og som baronesse Vera i scenen med
den halvvoksne steddatter vist, at hun eier en understrøm af varme,
der, naar den bliver helt løst, vil uddybe hendes spil.
Frøken Mejlænder spiller næsten altid bedre den 20de end den
jørste gang, da hun lider saa stærkt af scenefrygt, at hun føler sig ganske
syg ved en premiére. Som følge heraf kommer der ofte lidt nervøst
over hendes spil, som hun ved gjentagelser frigjør sig fra.
I „Scenens børn“ spiller frøken Mejlænder den nygifte unge
kone med en levende og varm betagethed. Vi faar herved øie for en
side af hendes talent, som hidtil har været altfor upaaagtet. Efter det
bevis, hun her har givet paa sin begavelse i det erotiske fag, vilde det
være interessant at se hende udføre et saa lyrisk parti som Audhild i
„Sigurds anden flugt“. En rolle som Portia i „Kjøbmanden i Venedig"
skulde synes at passe for hendes naturel, mens hun som Hjørdis eller
Lady Marcbeth kunde faa udfolde „den dæmoniske evne“, som har
glimtet frem i „Hedda Gabler" og i „Svend Dyrings hus“.
A. Hv.
Ueirmsller.
I sidste hefte af „Samtiden“, marts d. a. findes en artikel, under
tegnet Aagot Ræder. Den er skrevet i anledning af Laura Marholms
„Kvindernes bog“. Den har nemlig fru Ræder læst. Der er adskillig
andet, som man skulde synes maatte staa i nært, ja nødvendigt sann
menhæng med det emne, artiklen behandler, som fru Ræder ikke har
læst. Ialfald ikke tat notis af. At saa er tilfælde, vises tydeligt nok
hele artiklen igjennem.
Fru Marholms bog er reaktionær i forhold til kvindesagen, og det
skal være et faktum, siger fru Ræder, at den samme reaktion holder
1CH NYLÆNDE, 15de april 1896.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Mar 12 00:54:17 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/nylaende/1896/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free