Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Privatskolernes lærerinder (Anna Hvoslef) - Endnu nogle ord ang. stemmeretsandragendet (En konservativ kvinde)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kræves desuden ogsaa en videre uddannelse end den, som erhverves paa
de nævnte kurser. En sproglærerinde kan sædvanligvis ikke vente at faa
arbeide ved en skole, dersom hun ikke har fortsat sine sprogstudier i
udlandet, og en lærerinde i matematik og naturfag maa sørge for at
øge sine kundskaber udover det maal, hun ved sin eksamen har naaet.
Det er en selvfølge, at der stilles større krav til lærerinderne i en tid,
da den stigende trang til oplysning melder sig fra alle hold; men i det
øieblik, disse sætter alle sine kræfter ind paa at møde kravene, burde
de ogsaa kunne opnaa den tilfredsstillelse gjennem sit arbeide at skabe
sig en i økonomisk henseende sikker stilling. Arbeidets glæde kjendes
kun af den, der med freidigt mod og lyst sind kan lægge sin kraft i
sin gjerning uden at være trykket af økonomiske bekymringer — og en
saadan arbeider er sin løn værd.
Anna Hvoslef.
Sndnu negle erd ang. stemmerefs
andragendet.^
(Fra den kvinde, som ikke kunde gaa med).
Oprindelig havde jeg ikke tænkt at lægge mere beslag paa „Ny
lændeu i anledning af denne sag; men efter redaktionsartikkelen i no.
8: „Kvindesag og partipolitik", maa jeg bede om plads for en rede
gjørelse. Først vil jeg imidlertid sige K. S. F. en tak, fordi andragendet
er kommet til at lyde, som det gjør; thi som det nu er formet, kan
jeg for mit vedkommende underskrive hvert ord. Det var mig en
overraskelse — af meget glædelig art — at læse det i no. 7. — Mit
forrige indlæg var skrevet under det indtryk, jeg havde faaet af møder
og avisreferater i provinserne, hvor kvindestemmeretten og den saa
kaldte alm. stemmeret i resolutionerne var slaaet sammen slig, at naar
man stemte for det ene, havde man derved ogsaa stemt for det andet
— en omstændighed, der vistnok landet rundt har berøvet sagen ad~
skillige stemmer foruden min. Jeg maatte tro, at sagens venner hand
lede efter parole fra Kristiania, og udtalelserne i brochuren, der kom
bagefter, gav ingensomhelst grund til at haabe, at man der vilde gaa
anderledes frem. Naar jeg mener, at alm. stemmeret idethele vil virke
*) Har ligget en tid af mangel paa plads.
144 Nylændé, iste juni 1896.
Red.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
