Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 1ste juni - Endnu nogle ord ang. stemmeretsandragendet (En konservativ kvinde)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skadelig, kan jeg jo for sandhedens skyld ikke stemme for en saadan
resolution, men maa holde mig tilbage, som konservative kvinder saa
ofte maa gjøre i lignende tilfælde, ikke fordi de er partipolitikere, men
netop fordi de ikke vil være det og selvfølgelig mindst af alt paa en
saadan maade, at de kommer i en falsk stilling. Det forekommer mig,
at af dem, der hidtil har skrevet i „Nylænde“ om denne sag, maa jeg
seiv til dato ubetinget have været den mest „neutrale i politiken11 . Men
saalænge jeg ikke har paatagelige beviser paa det modsatte, tror jeg
om mine modstandere, tilhængerne af alm. stemmeret, at de mener sig
at arbeide for fædrelandet og retfærdighedens skyld, ikke fordi sagen
er en venstresag. Og da bør vel de ogsaa kunne tro om anderledes
tænkende, at det er fædrelandskjærlighed og ikke partiinteresse, som
driver dem. Kan de ikke det, falder beskyldningen for «sneversynt og
smaalig partifanatisme11 tilbage paa dem seiv. — Hvad jeg har villet
gjøre, er jo netop at raabe et varsko for partipolitiken, som det fore
kom mig, at kvindesagsvennerne af venstre holdt paa at indvikle sig
og sin sag temmelig sterkt i. Jeg kan forresten medgive, at fra deres
standpunkt maa det undertiden være vanskeligt at modstaa fristelsen;
derfor saameget mere tak og ære være dem, naar klarsynet og sam
lingstanken gaar af med seiren Det foreliggende stemmeretsforslag er
jo særlig lokkende, fordi derved med et slag de gifte kvinder vil komme
med, istedenfor at vi ellers skal have en ny kamp for at skaffe dem
deres ret.
Hermed er jeg inde paa en anden misforstaaelse, jeg har været
udsat for. Man har nemlig opfattet mig, som om jeg kun vilde have
stemmeret for «selvstændige11 kvinder. Derom findes i min artikkel
ikke et ord, og en saadan mening er langtfra at være min. Jeg mener
tvertom, at blandt alle kvinder burde selvstændig tænkende, dannede
mødre være fortrinsberettigede til at faa stemmeret. Men for at faa
dette frem i en fart, kan jeg ikke være med paa, hvad jeg vil kalde
ikke en reform, men en forkludring af vort offentlige liv. Thi vel ser
jeg, at der klæber uretfærdigheder ved de nugjældende stemmeretsregler,
hvor alt maales alene med den pekuniære selvstændigheds maal. Men
jeg tror, uretfærdighederne blir slet ikke mindre og desuden i sine
følger skadeligere, naar der som ved den alm. stemmeret omtrent intet
hensyn tages til dette maal, fordi nemlig — desværre — den pekuniære
selvstændighed hænger saa sterkt sammen med den aandelige, om end
de to begreber er saare langt fra at dække hinanden. — Og trods den
uundgaaelige beskyldning for at være reaktionær, som enhver konser
vativ faar finde sig i, har jeg den tro til fremtiden, at den vil kunne
finde former for statslivet, hvorved de eneste sande stemmeretsfunda
menter: aandelig selvstændighed og karakterens ubestikkelighed mere
end hidtil blir maalestok for retten til at have et ord med i stats og
Nylænde, iste juni 1896. 145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
