Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 15de august - Anvendt fysiologi: Om hjertets bevægelse og kredsløb (Caroline Steen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lymfe) saa at disse svømmer saa at sige i næringsvædske, og ikke en
eneste celle skal undvære næring.
Men nu skal lymfe og blod bort igjen. De fine haarrørsaarer løber
atter sammen i større og større aarer, hvor væggene atter har sine tre
lag, men med liden elasticitet — blodaarer eller vener —, og disse samles
tilsidst i store aarer, der munder ud i forkamrene. Lymfen samler sig
for sig seiv i lymfeaarer, som munder ud i venerne, og hjertet faar
saaledes hele sin beholdning tilbage. Veneklapper er anbragte, hvor
der er fare for at blodet skal løbe tilbage igjen ved sin tyngde.
Og nu har vi kredsløbet. Lad os følge den blodmasse, der ved en sam
mentrækning af venstre hjertekammer slynges ud i legemets store puls
aare — aorta. Den vil danne en bue og her afgive grene til legemets øvre del
til venstre og til høire, saa vil den stige nedover langs rygsøilen, igjennem
mellemgulvet og nu afgive grene til alle underlivsorganerne efterhvert som
den passerer, til den til slut deler sig i en stor gren til hvert af benene.
Alle disse grene opløser sig nu i haarrørsnet overalt i legemet — et af
disse vil vi særlig forfølge. Det blod, der har været i tarmen og op
taget næringsstofferne der, samler sig i en stor blodaare — portaaren
Denne gaar til leveren, og her opløser den sig paany i et haarrørsnet,
som atter samler sig i leverblodaaren sammen med leverens eget blod. Det
merker vi os, at næringsstofferne maa passere leveren. Fra legemet
samles nu alt blodet i to store aarer — den nedre hulvene, som mod
tager blodet fra legemets nederste del — ben og underliv — og den
øvre hulvene, der fører blodet fra den øverste del — hoved, arme,
hals og bryst. Disse munder ud i høire forkammer. Herfrå presses
blodet ind i høire hjertekammer, der atter slynger det ud i lungepulsaaren,
der deler sig —, en gren til hver lunge. Det er den samme mængde
blod høire hjertekammer slynger ud, men veien til lungerne er meget
kortere end veien ud i legemet; høire forkammers arbeide er derfor
kun 2/8 af venstres — derfor var væggene tyndere. I lungernes haar
karnet optager blodet surstoffet og afgiver kulsyren, og nu kan det
samle sig i lungernes blodaarer og føres tilbage til venstre forkammer,
presses ind i venstre hjertekammer for atter at slynges ud og bringe
næring til alle celler.
Men hjertet seiv, skal det ingen næring faa? Strax aorta gaar
ud fra hjertet afgiver det egne pulsaarer til hjertet, — krands
pulsaarerne; det er saare vigtigt, at disse ikke skades.
Hjertets arbeide er da af yderste vigtighed, og det var det, lægen
ved pulsen kunde kontrollere.
Hvad er da pulsen?
Vi viste, hvorledes aorta maatte udvide sig for at modtage det blod,
der med ét slag slyngedes ud i den. Blodsøilen modtager hver gang
et stød. Dette stød forplantes som en bølge videre og videre gjennem
214 Nylænde, 15de aug. 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
