Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 1ste september - Føljeton: En drøm (slutning). (U. D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F©1js f © n.
En drøm.
(Slutning).
Ved St. Hanstider kom vennen, moren og søsteren, den sidste en
fiffig hovedstadskjønhed. Hun fik god anledning til at iagttage hende,
for om aftenerne, naar hun sad ved sit skrivebord, gik han og den
fremmede dame ofte forbi; den samme vei, som hun og han saa
mangen gang havde gaaet. Hun saa efter dem med en mørk glans i
øinene.
Undertiden fulgte ogsaa vennen med, en flot Kristianiakavaler at
se til. Der manglede da hverken paa muntre varietésange eller anden
lystig skjæmt henad veien. Hun blev snart kjed af at høre paa det,
og det pinte hende, hun kunde ikke for det, at han deltog i dette.
En atten tog hun en bog og gik nedover mod sjøen. Indimellem
nogle sammenvoxede buske, der dannede en tæt løvhytte satte hun sig
Aa, hvor svalt og tyst! Hvilken hvile, ikke at høre, ikke at se! Kun
bølgerne skvulpede sagte. Uimodstaaelig sank øinene til, bogen faldt
ned paa hendes skjød! Pludselig farer hun op ved lyden af stemmer
tæt ved. Hun sukker! Hun føler smerte! Men hun kan ikke flygte
nu, det er for sent. Forhaabentlig gaar de forbi. Men han og den
fremmede dame havde allerede leiret sig tæt nedenfor hendes hvileplads-
Og der hun var kommen, der maatte hun blive, til de gik, hvis hun
ikke vilde gjøre sig latterlig.
„Imorgen skal vi psa visiter, Vilma “
„Til din fordums flamme," lo hun; „du er vist glad i hende endnu,
siden det haster saa Var du forfærdelig glad i hende, Albert? Skynd
dig at svare, jeg dør af nysgjerrighd."
„Nei, oprigtigt talt, tror jeg ikke det. Det var kun en flygtig
drøm, en fantasi, om du vil, der spillede i min hjerne ved det daglige
samvær med den aandfulde dame. Men jeg tør paastaa, at mit hjerte
var uberørt deraf. „Ude af øie, ude af sind,“ blev et faktum for hendes
vedkommende."
„Du troløse mand,“ lo Vilma, „slig kan du jo ogsaa engang løbe
fra mig?“ „At være sammep med en saadan glad, kvidrende lærko
Nylænde, iste sept. 1896. 235
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
