Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktober - Det armeniske spørgsmaal (A. Hv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
amatør; men mit indtryk var i sommer, at stemningen i det hele ikke
var for indgriben, men kun for fredelige diplomatiske forhandlinger
med Porten. Jeg talte med flere engelske kvinder om spørgsmaalet;
men det var paafaldende, hvor tilbageholdne de alle var, naar Armenien
kom paa tale“. — „Men rædslerne, skjændselen, de kunde da ikke høre
om det med kaldt blod; hvor var de store filantroper, en baronesse
Burdett-Coutts f. eks., som jo tidligere har lagt sin mægtige indflydelse
i vegtskaalen, netop for de kristne i Tyrkiet“?
„Oprigtig talt — — — saa underlig det høres, laa det armenisske
spørgsmaal dengang ikke i luften. Aviserne bragte nok telegrammer
og beretninger; men det var ikke kommet ind i publikums bevidsthed
endnu, hvor frygtelig tilstanden var. Desuden har Englands
udenrigspolitik jo altid gaaet ud paa at faa andre magter til at rage kastanjerne
af ilden for sig, og som bekjendt er resultatet for øieblikket, at
Storbritannien staar omtrent alene uden venskabelige forbindelser. Men nu
er jo situationen blevet forandret med hensyn til det armeniske
spørgsmaal, efter hvad de daglige telegrammer fortæller os.“ — —
Naar man læser om disse gruopvækkende myrderier, som i rædsler
kan maale sig med Neros kristenforfølgelser, gribes man af forfærdelse
ved tanken paa, at det kristne Europa, uden at røre en haand, tillader,
at saadanne skjændselsscener foregaar i dets umiddelbare naboskab.
Her er et folk paa lidt over en million, som planmæssig ødelægges paa
den grusomste og mest oprørende maade. Her er ikke tale om at
falde for fiendens kugler i aaben kamp; men her er døden, og for
kvindernes vedkommende hvad der er værre end døden, under de
skrækkeligste pinsler, paa den mest vanærende og frygteligste vis. Og
et skrig naar over til det kristne Europa fra tusende struber, et hæst
fortvilet klageraab fra et folk, der vaander sig i kvaler, og det kristne
Europa beklager de ulykkelige ofre, men er ude af stand til at
forhindre mislighederne. For der er ét hensyn, som veier mere end alle
andre, hensynet til sig selv, og enhver af stormagterne tager dette
hensyn.
Og „morderen paa tronen“ begaar uhindret de mest uhørte
forbrydelser, fordi Europa ikke kan enes om den syge mands eiendele.
Som bekjendt var det England, der i traktaten til S. Stefano i 1878
negtede at gaa ind paa en ordning, ifølge hvilken tyrkerne skulde
tvinges til under russisk opsyn at indføre reformer i Armenien. Frygten
for Ruslands voksende indflydelse forhindrede Englands tilslutning til
denne bestemmelse, og af denne grund falder ansvaret for Armeniens
ulykke hovedsagelig paa det britiske rige, idet det forfulgte folk uden
denne skinsyge nu vilde have været under russisk beskyttelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
