Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 1ste januar - Laura Marholm Hansson. Hendes metode og hendes publikum (Gina Krog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tiltrods for at de er naaet saa høit, har de ikke naaet det for dem
ailerhøieste: at faa give sig hen. NB at faa give sig hen til den, der
ved courtoisie utvetydigen har vist, at han sætter pris paa hendes
hengivenhed. — Trangen til at blive courtiseret af sin mand er hendes
libido sexualis, bliver den tilfredsstillet, er hun fornøiet og giver sig med
glæde hen — og skriver som tak til ham: Kvindernes bog. — —“
Andre tog saa igjen skræk og angriber os i den anledning, som
jeg begyndte med at fortælle om. Ja ingen skal faa sagt, at metoden
ikke lyktes, og det er rimeligt, at forf. har faaet tillid til den og den
tilbørlige foragt for sit publikum som det, der kan sluge alt; hun ud
giver nu sin bog Vi kvinder og vore digtere.
I mellemtiden har hun speidet udover, og hvad har hun seet?
Jo, trods alt er kvindebevægelsen vokset, og værre — den har udbredt
sig til hendes eget Tyskland, og enda værre den synes der at ville gaa i
en lignende retning som længere nord — ja kanske kan den inspireres
derfrå. — Det gjælder at anvende list- og vold-moralen for alvor.
Denne gang er det seks mandsportræter, hun giver, de er skrabet
sammen fra forskjellige tider og repræsenterer ogsaa skjældsordsmetoden
paa sit høieste. Men forud gaar ogsaa nu en proklamation. Og
atter slaar ordene i fortalen skissernes ord ihjæl og omvendt, og atter
er sammenhængen uorganisk. For denne gang gaar, desværre — ja jeg
noterer det med sorg — forordene i langt mere kvindesagsvenlig ret
ning. Glubskelig vil hun æde sig indover os
„Vi germanske kvinder“, siger hun her, „har mere end andre folks
kvinder været vante til at anse os for et tillæg til, en del, et stykke af
manden. Leve for ham, underordne os ham, pleie ham, forstaa ham,
dette har hidtil været vor tilværelses indhold og stolthed. Nu er dette
ikke mere saa. I det mindste ikke mere saa almindeligt. — Kvinden
føler sig som individualitet og vil faa lov til at leve sit liv som indi
vidualitet. — — — Hun kjæmper for det første, groveste grundlag for
sin uafhængighed, for retten til at ernære sig seiv, dette frihedens nederste
trin, som samtidig giver den første ret til at eie og forføie over sig
seiv."
De hører, vi er kommet langt fra de selverhvervende uhyrer, men
gaar vi videre, saa har vi dem. For den første skisse er netop den om
Gottfried Keller. Selve titlerne er i denne bog skjældsord. Hendes
forenede metode: titler, skjældsord, proklamationer i skjønneste pragt!
Denne gang gaar det da udover mændene for alvor. Mest Ibsen
og Bjørnson.
U
8 Nylænde, iste januar 1897.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
